Hej Alberte

Novelle om den svære kærlighed, og valget som pigen i historien tager. Der er nogle tidsspring, som jeg tror at du skal kigge på igen, fordi de er for bratte. Mikkel lyder som en sød kæreste, men veg. Og at hun skipper ham til slut er forståeligt, når man regner ud, hvad der foregår.

I begyndelsen lyder det som om de bare dater, men senere er de flyttet sammen, og derfor virker deres brud meget lidt dramatisk "slå op", når der nu både er fælles hjem og sikkert økonomi. Næppe så enkelt, som da begge parter boede hjemme på værelset.

Novelle skal nok lige have en ekstra redigering, men meget er også godt. Der er nemlig en god og lidt melankolsk tone i novelle, og de fleste kan nok genkende de lukkede øjne, fordi visheden gør for ondt.

Mikala

Hej Alberte!

Jeg har læst din novelle om grænsen mellem sindssyge og sundhed. Her går det galop over galop, og man mærker snart at man ikke er blandt de mentalt sunde mere.
Du balancerer fint, synes jeg. Du arbejder med den virkelighed, som vi alle kan relatere os til, og så bryder du jævntligt ind med vanvittige påfund. Hesten der pludselig står i værelset er rigtig god.

I begyndelsen irritererede det mit øje med "frøken" flere gange i teksten. Jeg kan regne ud at du nok mener "miss". Men i dagens USA eller England, tror jeg, at man ville udelade tiltaleformen med mindre at hun er adelig. Overvej bare at kalde hende ved fornavn.

God novelle, som måske bør opdeles i kapitler, fordi de rigtig lange tekster herinde desværre sjældent opnår så mange kommentarer. Denne historie fortjener nogle kommentarer fra andre.

Mikala

Hej Alberte
Det er et svært emne du tager op. Skizofreni eller psykose. Du har både virkeligheden og hendes "anden" verden med. Den hvor hun hører stemmer.
Ordet sindsforvirret synes jeg faktisk passer meget godt. Et sind der bliver forvirret af indre stemmer.
Vh. Jytte

Umådeligt flot skrevet - din unge alder taget i betragtning. Fantastisk flot. Du får meget tydeligt fortalt, hvordan angst kan overtage ens krop og sjæl. En smule kritik vil dog være, at hovedpersonen nok lidt for hurtigt overgiver sig til "de blå øjne". Er det realistisk ? Eller har jeg misforstået noget ...
Hvis du vil vide lidt om mig, så tjek ind på min hjemmeside www.loneals.dk.

Teksten fanger. Kunne nemt læse alt det der ikke står skrevet endnu :-)

Hej Alberte
Jeg synes at dit flasback giver mig en meget større forståelse af, hvorfor hun er så vred, især på hendes mor og Peter. Et opgør imellem hendes far og mor om hvor hun skulle bo, og så de forfærdelig ord hendes mor siger:" HOLD DIN MUND! Ellers kører vi dig et sted hen hvor ingen kan høre dig!"
Det er meget skræmmende. Det får din novelle til at stå stærkt frem.
Jeg har misforstået noget, jeg troede at det var Nana der var blevet opereret, derfor min kommentar sidst.

Rigtig fin ungdomsnovelle om det at være teenager. Det vækker minder ;) Personligt ville jeg dog have foretrukket at han ikke sådan havde "givet efter" til sidst, men man gør selvfølgelig de mest utrolige ting når man bliver forelsket :) God læsning.

Hej Alberte!

Pigen på kontoret der kradser sig selv til blods på toilettet, og har problemer med drengene. Vi får desværre ikke nogen forklaring på hvorfor hun har det sådan. Hvad der gør at hun føler behov for selvdestruktion? Savner derfor lidt en eller anden forklaring. Ved godt at nogle unge piger gør mærkelige ting mod sig selv. Heldigvis noget de fleste vokser fra. Her er det forklaret som noget der bare sker - men der mangler et "hvorfor". Det er jo ikke normalt, selvom mange piger gør det.

Måske ville historien stå stærkere hvis den foregår i et miljø, som forfatteren på skrivetidspunktet var fortrolig med fx skolemiljøet. Hvis den fx foregik i en 9. kl. - Det passer også bedre med aktiviteten (selvskaden). På en normal arbejdsplads tror jeg faktisk at man ville blive fyret, hvis man har så lidt styr på sig selv. Altså hvis ledelsen opdagede det.

Godt at historien endte så godt. Måske fik hovedpersonen det bedre, da hun mødte ham? Det håber jeg.

Mikala

Hej Alberte

Jeg synes, det er en fin novelle, du har skrevet. Emnet rammer du mig dog overhovedet ikke med. Kradse-manien eller fobi kan jeg heller ikke helt leve mig ind i. Men jeg synes du fortæller historien om pigen godt.
Jeg fik ikke fat i, hvorfor pigen har en fobi med hænder. Kunne du måske snige et hint ind i historien?
Du må for min skyld gerne beskrive pigerne og omgivelserne noget mere. Det var meget fint med ham den krølhårede fyr, som så på hende ud gennem pandehåret. Så længe beskrivelserne er historien relevant!

Du har held med at beskrive pigens følelser og overbevise mig om at pigen har det ret skidt, så jeg fik medlidenhed med hende.

Ingen r på navneordet "lækre fyrer". En fyr, flere fyre.

Som jeg forstår historien bliver pigens fobi for hænder et redskab til at hun kan genkende den sande kærlighed. På den måde er der lidt Prinsen kysser Snehvide over historien.
Men hvorfor var det egentlig, at ham den sidste fyr var den rigtige? Det føltes anderledes. Men hvorfor gjorde det dét?

Hej Alberte.
Jeg har i skolen fået som lektie, at jeg skal analysere en novelle som særligt tiltalte mig - og det gjorde denne. Jeg maler selv, ligesom din fiktive person Jason, og har som mange andre oplevet at miste en person som var mig kær.
Du har en fantastisk skrive-evne som fik mig til at føle jeg var der, som en flue på væggen. Jeg ved ikke om du selv har oplevet at lukke dig inde pga. at du har mistet en person, men du beskriver efter min mening situationen godt.
Bliv endelig ved med at skrive!
De venligste hilsner Catrine

Hej Alberte. Wow. Du er virkelig dygtig. Du kan i bogstaveligste forstand male situationer og stemninger frem - og frem for alt kan du holde den röde tråd gennem en hel historie, så du faktisk mestrer novellen-formen ret godt. Til sidste bliver det hele jo lidt surrealistisk. Det er jo lidt gys i den her afslutning - og jeg kom til at tänke på Edgar Allen Poe, hvis du kender ham. I det hele taget skriver du så fint, at jeg vil anbefale dig - hvis ikke allerede du gör det - at kigge på de store forfattere. Bare läs på fuld drön, og ting til smitte af som gör dig endnu bedre.Du er allerede dygtig til at fremkalde stemninger, og du kan blive endnu bedre. Du har jo tiden for dig. Men jeg tror, det fremgår af denne kommentar, at jeg virkelig synes, du skal fortsätte!

Hej Alberte. Du kan jo virkelig skrive! Frem for alt kan du ramme en stemning og situation og ridse de personer, der deltager i den op, samt skrive dig frem imod en pointe, sådan som meningen med kortformen, novellen, er. Novellen skal jo ikke gå ind i omfattende personskildringer, men netop bygge op omkring en kort pointeret effekt - og det synes jeg du klarer glimrende. Jeg synes historien fungerer udmärket som novelle, fordi hele skildringen koncentreres omkring den fölelse af ubehag og pinlighed, som Nana har ved besöget på plejehjemmet. Jeg blev lidt i tvivl - kan det mon väre Jylland - hm - de mange slägtled taget i betragtning måske nok - men oprörskheden virker mere själlandsk. Jyder er som regel mere familie-konforme.

Jeg ved det ikke. Never mind - det var et sidespring. .

Jeg mener, novellens pointe kan göres endnu skarpere ved nogen enkelte små stil-greb hist og her - og der er et par enkelte fejl i stavningen af nogen af ordene - men alt i alt - förstår godt, at du skriver, det märker man, og du er god til det. Bevar fölelsen af, at du skriver for dig selv, uden at behage andre, men for at udtrykke noget der er vigtigt og föles rigtigt for dig - så er det spändende at se, hvor du kommer hen i fremtiden med dit skriveri!

Det er en meget stærk historie, og med mange spændende optrin. Novellen føles ægte, og læseren har en indgående idé om at der er stærke følelser som ulmer inde bag . Og til sidst kommer ud, men kun inde i hovedpersonens eget univers. Det kommer aldrig ud i virkeligheden. Så typisk for neurotiske familier.

Tak for en god læseoplevelse.

Hej Alberte
Jeg synes du skriver rigtig fint og jeg falder ikke fra undervejs og læser helt til slutningen. Slutningen er så meget kryptisk for mig. Er hans underbevisthed så stærk, at han fremkalder hende for sit øje? Altså tror han ser hende, ser syner, men i virkeligheden er hun der ikke. Hun var jo i maleriet. Din novelle handler jo netop om hans sorgproces, og at male hende i nogle dystre farver, er måske en anden side af hende, som han kender, men som andre ikke kender. En vej i hans sorgproces, hvor han vælger at male hende i en rød kjole, den farve som hun ikke kunne lide at gå i. Din novelle sætter en tankeproces i gang hos mig som læser, og den lægger jo op til, at man selv skal fundere over hvorfor, at novellen slutter sådan som den gør.
Vh. Jytte