Hej Ansu

Her er et par eksempler på ensformige sætningskonstruktioner i starten af teksten.

1. Det rev i hendes klæder og hår, og hun kunne ikke høre sig selv tænke.
2. Blikket måtte lukkes halvt, og halvkvalt var vejret svært at snappe.
3. Hvert et skridt blev mødt af modstand, og hvert et skridt var som at vade i mudder.

Der er intet grammatisk forkert, men du kan i princippet erstatte ", og" med et punktum. Altså, dine to delsætninger hænger ikke sammen og kan stå alene.

#3 kan f.eks omskrives til:
Hvert et skridt blev mødt af modstand og var som at vade i mudder.

#1 kan omskrives til:
Det rev i hendes klæder og hår, så hun ikke kunne høre sig selv tænke.

mvh Allan

Hej døde pigedreng nummer toogtyve. Jeg beklager at jeg er det første rigtige menneske (måske det eneste), som overhovedet gider kommentere dit digt, som åbenbart så dødsygt at ingen andre mennesker gider. Eller også er det ganske udmærket, og det er dig, som er et dårligt menneske?
Faktisk gider jeg ikke bruge mere tid på dig, så hej hej.

Absolut fremragende og dynamisk tekst. Jeg faldt kun over en enkelt gentagelse med "en lille flok mennesker omkring et lille bål".

Jeg kan godt lide din teknik med at lade Mette tale uden nogen beskrivelse. Det gør hende kold og svagt frastødende i sammenligning med julemanden, som både retter på skægget, holder kunstpause og drikker nisseøl.

De politiske taler er yderst velskrevne. Da jeg læste Mettes første afsnit, tænkte jeg at forfatteren nok bare er en smule kritisk, men ved de små fif fik jeg et smil på læben og måtte lige læse forfra for at se om jeg have overset noget. Flot udvikling.

Mange tak for historien.

Hej Rud

Du har skrevet en herlig og autentisk historie. Din afslappede fortællerstil får historien til at lyde som det er et barn, der fortæller den. Alternativt, en voksen, som tænker tilbage på barndommen i den rette ånd.

Er det din egen fortælling? I så fald, vil jeg anbefale, at du gør det mere tydeligt. Som barn har du naturligvis hørt om Dietrich og Bogart, men Ulf Pilgård er meget senere. Det samme med kreditkortet i plastic. Fandtes et sådan i din barndom?

Mange tak for historien.

Smuk gennemtænkt historie med naturlig udvikling over dagene. Først tror man at han bare er alkoholiker, først sent lørdag får vi at vide at han er døende.

Et enkelt lille kritikpunkt: du gentager "Stor, sort og velnæret" kort tid efter hinanden. Det synes jeg ikke burde gør noget godt ved fortællingen.

Nu er jeg ikke den store læser af digte, men denne er du nu sluppet meget godt fra.
Digtet ville ikke være lige så effektivt med en mindre provokerende titel.
Du har en lille stavefejl i *fosvindende

Hej Ansu

Jeg har det lidt med din novelle, som med filmen Deer Hunter, der af mange anses for at være en af de bedste. Fælles er, at første halvdel af historien skaber atmosfæren, mens anden halvdel indeholder handlingen. Det kræver nok, at man er i rette sindstilstand/stemning for rigtigt at nyde den. Ved første gennemlæsning var jeg ikke og stoppede halvvejs. Anden gang, gik det bedre og jeg nød historien.

Du har et flot billedsprog. At kalde øjeæblerne for æblerne var en meget fin detalje. Det samme med den stakkels busk, som gør scenen mere realistisk.

Det er som om at historien knækker ved "fuck". Ikke at der er noget galt i at bruge ordet, men det ødelægger lidt de smukke billeder.

Jeg vil anbefale, at du kigger lidt på begyndelsen af historien, da teksten flere steder er ret så ensformig med gentagende sætningskonstruktioner.

Tak for historien.

Hej Maria Louise

Jeg siger tingene lige ud. Ikke for at såre dig, men for at fjerne enhver tvivl om hvad jeg mener.

1. De mange stave og grammatikfejl får din tekst til at ligne noget fra Reddit. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Læser jeg teksten langsomt, irriterer fejlene mig grusomt. Læser jeg den hurtigt, som jeg ville læse Reddit, så ser jeg dem ikke og teksten er fuldt forståelig.

2. Det er selvfølgelig godt at teksten er forståelig, men selvom jeg kan relatere til indholdet (det kan de fleste nok), så fænger historien mig ikke. Det virker ikke som om du skriver om noget du kender til, men mere står og beskriver noget du ser.

3. Det er flot at du bearbejder din ordblindhed ved at skrive. Det må kræve mod. Jeg kender selv adskillige, som har været igennem processen. Jeg ved at der findes deciderede løsninger for nogen, så held og lykke.

Hej Nicolai. Dette er kun min anden kommentar herinde, så jeg kender ikke normer og former. Jeg beklager hvis den er for lang.

"Efter begravelsen rejste Henning hjem til Danmark - fandt sig en sofa - og gav sig til at kæderyge."
Meget flot og interessant start.

"Der sad han i toogtredive måneder indtil hans ansigt var furet og grålig og alle overflader i stuen var fedtet ind i en tynd klistret hinde."
*gråligt — da ansigt er intetkøn
Du bør eliminere det ene "og" for at gøre teksten mere læselig.
'Fedtet ind i en tynd hinde' lyder forkert i mine ører, da fed jo er det modsatte af tynd. Hvis noget er fedtet ind, er det vel også et tykkere lag? Måske kunne du nøjes med nikotin.

"sammensunken og ubarberet"
*sammensunket

"mens væsken piblede ud af de hævede ben"
Her er du lidt for hurtig. Hvilken væske? Blod eller vand? Hvad fejler han?

"...da en tynd skikkelse ... spurgte hans far."
Læseren skal selv udlede at den tynde skikkelse er faderen. I princippet kunne faderen allerede være ankommet, og den tynde skikkelse kunne være en anden. Det ødelægger sådan set ikke historien, men du kunne beskrive det mere utvetydigt.

"Bagefter kom hans far... Han stod ... og betragtede sin søn."
'Han stod' refererer altså til faderen, selvom 'hans' i sidste sætning referede til Henning.

"Her gik fårene og græssede fredsommeligt blandt hinanden."
'blandt hinanden' er redundant og gør kun sætningen underlig at læse.

"Selv havet virkede døsig"
*døsigt

"Husene med de grå facader"
Her er jeg i tvivl. Har alle husene grå facader eller er det kun nogen af dem, som du specifikt refererer til?

"Der voksede ingen træer, og mens han kørte, kom kirkegården langsomt til syne."
'Der voksede ingen træer' har umiddelbart ikke noget med resten af sætningen at gøre, med mindre han ikke så nogen træer mens han kørte.

"Han blev mødt af et ligegyldigt blik. Et gusten, ubarberet og rynket ansigt."
*gustent — da ansigt er intetkøn
Desuden hænger disse sætninger faktisk sammen og kunne derfor omskrives til:
"Han blev mødt af et ligegyldigt blik fra et gustent, ubarberet og rynket ansigt.

"... de tusindvis af edderkoppespind, der før var dækket af morgendug"
Her ville jeg bruge "havde været" frem for "var".

"Han gik lidt ned ad vejen og kom til en barbershop. Den blå maling skallede af på forsiden."
Disse to sætninger hænger sammen og kunne kombineres til:
"Han gik lidt ned ad vejen og kom til en barbershop, hvor blå maling skallede af på forsiden."


"Lyset faldt ind gennem facade vinduet"
*facadevinduet — sammensat navneord

"og et brunt læder sæde."
*lædersæde — sammensat navneord

"Han ønskede det var Gemma. Men det var altså en gammel mand..."
Dette virker til at være en sætning, så hvorfor ikke kombinere til:
"Han ønskede det var Gemma, men det var altså en gammel mand..."

"... en gammel mand i Stornoway, der vendte hans ansigt til den anden side. Så begyndte manden metodisk at skrabe nede fra halsen og op mod hagen. Da manden ..."
Du bruger mand/manden tre gange efter hinanden. Du kunne ændre den midterste til "barberen" for at skabe lidt variation.

"... være særdeles trist. Men han betalte og vaklede ud på gaden."
Igen hænger disse sætninger sammen og kan kombineres med et komma.

"Måske havde præsten alligevel ret, tænkte han."
Smuk afslutning.

Mange tak for historien. Samlet set er den ganske vellykket. Man bliver først ført igennem dårligdom, men der er lys forude.