Det er da noget af en gåde, du her har fået strikket sammen.
Jeg får da ikke lukket et øje i nat.

Blinker til dig med et glimt i øjet og siger tak for øjeblikket
i dit øjesyn.

Et lyrisk hyldesdigt til dråber, der udvider bevidstheden
eller det stik modsatte, får en til at glemme, det man ikke
vil huske. Strøg af vemodighed, fortabelse og pseudo-lyspunkter.
Fortolkningen af din tekst er naturligvis ud fra mit synspunkt,
min oplevelse af de ord du skriver.
Et godt digt med klip af livagtige billeder.

Fin digt.
Mere ærligt og længselfuldt
kan det vist ikke udtrykkes.

Jeg får et helt andet billede på nethinden.
Mennesker der er så udmagrede af sult, at de ikke kan stå på deres ben.
Farlige ???

kirwin

Jeg synes det er et gruk lige i øjet.

Videnskabeligt og pragmatisk set er forelskelse en kemisk proces i hjernen.
En connection mellem to individer der er med til at sikrer artens overlevelse.
Altså en nødvendig drift.
I Paulus `Første brev til Korintherne om tro, håb og kærlighed må det at elske
virkelig siges at være en bedrift.
Det er et brev så smukt skrevet, synes jeg, tænk at kunne elske så betingelsesløst.

kirwin

Hej My

Hvor er det fint skrevet: " Der var engang en lille pige, som hver dag gik hen til
kanten af stregen".
Jeg læste videre og kom til at tænke tilbage på min egen barndom.
Den lystfølelse og spænding, det kunne være at overskride de voksnes forbud og
begrænsninger.
Den store Bastian, poppede op i mine tanker.
En børnebog skrevet af en tysk børnelæge, Heinrich Hoffman i 1845.
Bogen er illustreret med nogle fantastiske tegninger.
En bog om lydighed og lydighedsnægtelse.
Din novelle giver mig associationer i flere retninger.
Socialrealistiske aspekter der stiller spørgsmål ???
Er pædagogerne paranoide voksne eller er de i virkeligheden beskyttere i forhold til
barnets tarv ?
Er pigens frygt begrundet og derfor forvandlet til en trold, en fantasi, et skjold mod
virkeligheden ?
Eller kæmper pigen med frygten, for frygten, påført af de voksne ?

Skide god novelle, godt skrevet.

Jeg kom virkelig til at holde af den lille pige, arketypisk, rebelsk, heltinde der
kæmper med at se sin frygt i øjnene.

Jeanne d`Arc

kirwin

Hej Schane

Jeg har lige været et helt andet sted i mine tanker og får så øje på den her tekst.
Har lige fået kaffen galt i halsen.
Grineren.

kirwin

Hej Thomas

Du er allerede en gartner for de (dine) spirende drømme.
Det var min første tanke, da jeg læste dit digt.
Et digt der er fyldt med inderlighed og længsel.
Skrøbeligt og stærkt.
Hjerteblod.

kirwin

Hej Maya

Grum novelle, med tråde til virkeligheden.
Din novelle skaber makabre billeder på nethinden.
Man er ikke i tvivl om hovedpersonens indestængte følelsesregister.
En livslang optakt frem til en kort proces.
Jeg synes du er god til at beskrive et forpestet menneskesind.

kirwin

Hej Jimmy

Mit første filosofiske møde havde jeg som barn med en pakke Kellogg`cornflakes.
Bag på pakken stod der at der findes flere stjerner ude i rummet end sandkorn i hele Sahara ørkenen.
Fascinerende og en kende uoverkommeligt.
At alt det man kan se med det blotte øje kun er et glimt af det store HELE.

Og tænk hvis livet på kloden er som et forsinket stjernelys
Så har vi eksisteret og er blot et ekko af os selv

Du skriver: " Vi burde have lært noget af døden " Men er det ikke livet vi burde lære noget af ?
Eller mener du at livet i virkeligheden er i døden ?

" At vi frygter mødet med døden " tror jeg også hænger sammen med frygten for at skilles fra de mennesker vi elsker.

kirwin

Hej Sophie

Duften fra et elsket og savnet menneske
hænger længe fast i tøjet.
Flashback lige i hjertekulen.

kirwin

Hej Schane

Sjov tekst der får smilet frem på læben.
Jeg kom til at tænke på Storm P.
Samme humoristiske form og udtryksmåde.
Storm P Museet er iøvrigt et besøg værd.
Man går derfra med kluk i maven.

kirwin

Hej Sissel

Jeg tænkte ved dit digt.
Det er enestående hver eneste gang at foråret pibler frem.
Sansemæssig en befriende ny tilstand.
Denne evige vekselvirkning mellem lys og mørke.
I det menneskelige sind og i livets oppe og nedture.
Efteråret holder jeg selv meget af. Skarpheden i lys, vind og vejr. Farverne.
Samler hvert efterår den første kastanje op jeg får øje på.
Putter den i lommen og leger at det er en magisk sten.
Jeg nyder efteråret og længes efter foråret.
Længslen er der på en eller anden måde altid.

Tak for dit fine digt.

kirwin

Hej Freja

Det er et paradoks at (vælge ) at hade noget man i virkeligheden gerne ville turde at elske.
Jeg synes du med din tekst virkelig udtrykker din splittelse og det at være ung og sårbar i en hektisk verden. Jeg håber du finder en balance, for det ene ( kunstige impulser ) behøver ikke at udelukke det andet ( naturens impulser ) og omvendt.

kirwin

Hej Jacob

Nej intet bliver det samme, livet er foranderligt, hvilket er både vemodigt og eventyrligt.
Inspirerende at læse og lytte til din tekst, musik og stemme.

Kirwin