Regnen klinger mod min rude
blæsten er kold og hård
lykken forlader langsomt mit sind
Efterårets smukke gyldne farver
blegner i regnen og mørket
glæden siver langsomt fra mig
Mørket strømmer langsomt frem
kryber frem fra under stene
fylder tomrummet i min sjæl
Sjælen længes
forårets lyse nætter kalder
savnet brænder som ild i mine årer