Tusind tusind tak for dine kommentarer, lige netop dette digt har ikke nogen særlig struktur, men du inspirerer mig til at lege lidt med det ;)

Hej Astrid, tak for din indsigt :) Jeg kan let forklare dig hvorfor jeg netop har brugt "kikkertens strube". Jeg gav muligvis, netop denne formulering mest tid af alle ord i digtet, da det er muligvis den mest esentielle del. Der er to (også flere, men primært to) årsager til denne formulering. Først: jeg ledte lang tid efter en beskrivelse som ikke bare var en standard vending, en død metafor som ikke rører noget i mig og læseren. Dernæst: fordi der er noget krampagtigt og snævert, knugende ved synet af min ø, noget der gør at når jeg ser den er det ikke bare glæde/lykke, men også en bevidsthed om at jeg måske aldrig vil nå det, en klump i halsen. Derfor brugte jeg et ord der brød strømmen om man vil, og bragte nogle mere negative konnotationer end de andre ord, for at understrege den dystre skæbne der ikke umiddelbart er klar når man er "blind af kærlighed".

Tusind tak for din kommentar, jeg føler at det er værd at sigte efter noget som bringer nye følelser og forståelse hver gang man læser det. Og bare rolig, selv jeg er ikke klar over helt præcis hvilke hemmeligheder linjerne rummer. ;)