Titlen fremhæver desuden for mig, at der er konstraster i digtet. Brændende/iskold (ekstremer), lys/mørke, strålende/mat osv.

Første strofe læser jeg umiddelbart som en livsglad pige, der bliver mødt af livsløse mennesker. Hendes kærlige ord/sind, bliver tynget ned af omgivelserne og ender med opgivelse, det fedtede hår..

Dine stive fingre læser jeg først som endnu en "stiv" person, en af dem uden livsglæde. Tusmørke tårerne får mig dog så til at tænke på, at de stive fingrer sidder på et decideret lig.

Menneskene sulter efter en mening eller glæde ved livet. Men de mangler grundlæggende en appetit på livet. En ond cirkel, en forbandelse. Og de æder den unge piges glæde som sorte huller.

Så vender jeg tilbage til titlen: Solen giver liv og varme, men "brændende" er negativt ladet. Ligesom "iskold hud". Liget virker nu ikke som et specifikt dødsfald. Det er blot de "døde" og "stive" mennesker, som beskrevet i starten af digtet, der som sagt suger livskraften fra den stakkels pige, som ullykkeligt må give slip på illusionen om kærlighed og glæde (hånden giver slip, som ligesom når et barn opdager, at dets forældre er mennesker med fejl. Fra lykkelig til ullykkelig: "lyset fortættes i regn, af tusmørke tårer"). Hendes øjne var sole, men hvis man ikke optager solens stråler som livskraft, så brænder den kun, og de gode energier og vitaminer "preller af".

Det var sådan nogen lunde det der går igennem hovedet på mig. Forsøgt beskrevet i ord. :)

Tilføjelse: Hvis min korttidshukommelse ikke havde ladet mig glemme titlen efter 0,3 sekunder, så ville jeg nok have været forberedt på lidt kulde og død.

Så klippen var faktisk fundamentet, og uden det, hvad skal man så stå på? :)

Jeg får en lidt trist fornemmelse, modsat den første kommentar. En længsel. Og en dunkende puls på en kvindes svanehals - den skal jeg lige tygge lidt på.

"Med dig vil jeg lære".
Jeg synes, at jeg selv lige har følt det du skriver (bortset fra løftet). Men lige nu jeg synes ikke, at jeg kan være alene. Måske fordi, der ingen erstatning er på nogen af siderne :)

Meget sjovt, som jeg først forventede et postivt kærlighedsdigt, men i stedet blev lidt frastødt og derefter skræmt!
Jo flere gange jeg læser det, jo mere historie kan jeg få ud af det.

Jeg brydes mig særdeles godt om selvironi.

Mange tak for jeres kommentarer indtil videre! Haha, jeg tror der kan bruges meget tid på at prøve at forstå det! Jeg har også en version på min computer hvor jeg har skrevet i stikord hvad jeg tænkte det skulle betyde da jeg skrev det, hvis jeg skulle glemme det. Haha. Og andre kan sikkert finde nogle andre vinkler! Jeg har heller ikke selv set noget som dette her tror jeg. Det er det første digt jeg har sat mig ned og skrevet som sådan. Jeg besluttede bare jeg ville prøve, og så blev det noget mærkeligt noget som dette, men synes det var meget sjovt, og en kæmpe udfordring for læseren. Hvis jeg selv skulle tæske det igennem i skolen fx ville jeg nok hade den idiot der havde skrevet det. ;)

Vordemorder.
Åh gud, lidt ulækkert emne :p Lidt ligesom den med det hævede ansigt. Men måden du skriver på er så hyggelig og sjov. Og denne gang med mere kommunikation mellem far og datter.
"Et forventningsfuldt smil breder sig under hendes næse." Haha, sød måde at beskrive det på. :)

Jeg troede lige det var rigtigt. Det er det ikke? (Jeg er ikke så oplyst på det punkt...)

Noget om mode. Mode kommode.
Jeg morede mig trods alvoren, og synes især om den med Grosserer Andersens sommerkjole. Idag er ligestillingen således, at kvinder kan have drengenes tøj på. Der er endda "boyfriend"-tøj-dele, og "bedstefar t-hirts", sådan, helt seriøst! Der er ved at komme lidt feminint over NOGET drengetøj, det kan anes, men ellers ville det jo være en klovn, skandale og evigt pinligt som dreng at møde op i en pigeting. Omvendt, bemærkes det ikke.
Jeg synes sådan set, at nogle gange skal mode ses som en mulighed for at lege klæd-ud-leg til hverdag. Når man er en af de modige typer der giver den gas. Men bliver mode til snobberi, er det en hel anden banan.

Grinte højt, sidder alene i en etværelses og burde vaske op og spise aftensmad. Lille hund! Kan rigtig godt lide dit sprog, de lidt (undskyld) gammeldags vendinger, de varmer altid min lille sjæl!
Jeg måtte liige tage tilbudsvarerne to gange, jeg tænkte på de tilbudsvarer jeg normalt stormer hen til, så der gik lidt inden jeg forstod hvorhenne i Brugsen vi var! Jeg håber vov blev glad for den vandtætte sok :)

Hæhæ, uvi! Fine fru Labrador. Tænkte idag på at lave en Fru Missekat, har bare ikke helt fundet ud af hvad hun skal være for en..
Gid jeg havde en til at fortælle sådan nogle bandithistorier. Det har jeg måske nu!

Meget underholdende :)
Jeg er måske lille og dum, men fanger ikke helt den med Jonas på 90 næste måned, og så at gå fra spand i et par dage til ti minutter!

Ja de er da i fuld gang i reklame katalogerne.
Kort og sandt! Nissegrød, mmh.
Kan godt lide at farverne passer ind i "julegrød" - "jul eg rød" - "gul og rød".

Lidt forvirrende ja, men det er da bare at tygge sig lidt igennem det, regnede med at det nok skulle give mening! Spændende at det står bagvendt. :)
Bare en lille detalje:
"Jeg tager over til Kim råber hun.
Der mangler bare et par øjne efter Kim. :)

Er man lidt sur, hva?
Meget humoristisk gnavenhed. Spændende med mormors ur midt i det hele, selv efter nøgne brunetter.
"Uanset hvor meget vi havde nået, hvor meget vi ville nå, eller hvor meget vi rent faktisk fik nået at nå," Kan godt lide den formulering.

Og jeg har helt lyst til låpistajsmad nu.

Sovt, jeg læste det ikke så positivt som det lyder som om andre gjorde. Jeg tænkte, at det virkede som irritation over en hylende dame imens der "elskes" (og på mange andre tidspunkter), og de sidste to linjer opfattede jeg som, at det var fordi parret følelsesmæssigt var langt fra hinanden, ved at vokse fra hinanden ell. lign. En eller anden form for problematik. Men godt digt!