Flot, flot digt, hvor du beskriver, hvad kærlighed for dig kan være, og hvad konsekvenserne for dig kan være i forbindelse med denne følelse; hvad den gør ved dig.
God læsning.
Vh Stefan

Er dette essensen af, hvad du opfatter, at livet drejer sig om? Digtet får en til at tænke, og det er i mine øjne en god ting. Tak for læsningen.
Vh Stefan

Personligt har jeg svært ved at "greje" digte, der partout skal rime. Man er ekstremt begrænset i ordvalg, da de skal rime med hinanden. Men bortset fra det, så elsker jeg dit sjove og velfunderede digt, der flot beskriver kærligheden til menneskets bedste ven, i dit tilfælde hunden Line.

Hvad er mennesker, når kontrollen går tabt? De er måske deres sande jeg, kunne være mit svar, og er det i virkeligheden ikke det, vi alle sammen er bange for. At vi ikke kan leve op til vores egne forventninger. Hvis forventninger er det i virkeligheden, vi er bange for, at vi ikke kan leve op til? Samfundets? Forældres? Dette kan man spørge sig selv om ;-) BTW du skriver udmærket.
Vh Stefan

Var det fornuften, han trodsede?

En fin hyldest til den, du elsker, som samtidig fortæller noget om, hvordan du ser dine medmennesker og hvordan du opfatter dig selv, hvis jeg ikke overfortolker, hvilket jeg til tider kan komme til at gøre i min iver for at finde sammenhænge. Smukt, hudløst ærligt og rørende digt. Tak for læsningen.

Jeg kan ikke vide, om du har læst mit digt med titlen Intet, som blev skrevet forleden. Nåh, måske ikke.
Men bortset fra det synes jeg, på trods af uenighed med budskabet, at dit digt rummer et fint sprog. Jeg er ikke selv kristen, som jeg på mange måder synes er en intolerant og ekskluderende religion, men jeg kan godt lide udtrykket: 'Alle er for Ham kært'. Hvis du dermed mener alle i bogstaveligste forstand, er det et udtryk for inklusion, hvilket passer bedre til min mentalitet.
Tak for læsningen.

Er verden, som vi kender den, ved at falde fra hinanden? Traditioner tilsidesat eller for evigt glemt og erstattet af noget andet, der i bedste fald er værre?
Du får en til at tænke, i dette fine digt, på, hvordan nutiden er, og hvordan fremtiden kan formes.
Flot sat op. Tak for læsningen!

Dette digt rummer en smerte, der udtrykkes så klart og præcist, at man næsten ikke kan undgå at føle medfølelse for dit martrede sind, hvis jeg må have lov til at bruge det udtryk. Tekstens indhold og udtryk er universel, da døden berører os alle. Rørende digt, der med en præcis sprogføring, dog uden at være koncis, varieres leksikalt på udmærket vis.

Tak for din udmærkede og tydelige forklaring.

Jeg kan godt sætte mig ind i, hvad du mener, men som jeg ser det afhænger tolkningen af betydningen af ordet "opslugt". Om ordet skal forstås i overført betydning eller den "gængse" betydning, jvf. Den Danske Ordbog.

Som jeg tolker dette udsagn, så har du oplevet en "magtkamp" mellem det indre, altså tankernes væsen, og det ydre, dine omgivelser, hvor du bliver "ædt" af resultatet af denne kamp. Puh. Den er svær. Det kunne også være et udtryk for din enorme nysgerrighed, der til sidst har overvældet eller overmandet dig på en negativ måde. Magtkampen kunne måske være, at du kæmper for at holde styr på dig selv, altså en kamp mod dit sind.

Dette udtrykker et klart budskab. Måske en opfordring til individer med "lavt selvværd" til at tro på sig selv. Det er et smukt budskab, der i dette jantelovs-land måske kan vække modstand. Et dejligt digt, næsten alle kan bruge til noget. Tak.

Ødipuskomplekset i ekstrem udfoldelse. Kan betegne et kærlighedsforhold, der kan udvikle sig til noget tilsyneladende unaturligt eller sygeligt. Udsagnet kan også illustrere en kærlighed, der er "for" stærk og/eller heftig, hvis kærlighed da kan være det, som udmunder i den ene eller anden parts, eller begges for den sags skyld, modvilje mod adskillelse. Sådan noget er ganske normalt, selvom dit udsagn, i det øjeblik, det læses, vækker lede.

Denne tekst, du har forfattet, er et tilbageblik på et, for dig, forfærdeligt liv. Du bruger nogle flotte metaforer, især skakspillet med Gud, der får mig til at tænke på Ingmar Bergman's "Det syvende segl", fra 1957 med Max Von Sydow i hovedrollen (der dog spiller mod Døden og ikke Gud!). Jeg kan også godt lide dit udsagn om, at moral for tiden gøres op i at være et spørgsmål om smag. Den afspejler også religiøsitet; Gud og Fanden, der nævnes i digtet, som indflydelsesrige magter. Flot, varieret sprog, der fortæller dine minder og fanger læseren.

Dette digt forklarer, hvad mange mennesker bliver eller er blevet udsat for, nemlig det at blive forladt, ladt i stikken, af den, som bør være allernærmest; moderen eller faderen. Det udtrykker afmagt, sorg og et afsavn, der er hjerteskærende. Med sin enkelhed fremtræder et klart og tydeligt sprog, der ikke efterlader nogen tvivl om budskabet. Rørende digt!

Hvilken smerte! Livet har for dig været ubarmhjertigt og hårdt, men fortsæt kampen. Du har et åbenlyst talent for at udtrykke dig klart, men varieret, og med en dybde, der er slående. Interessant digt, der samtidig viser indsigt.

Du beskriver en generations liv og levned på en så beskrivende måde, at selv "unge læsere" kan sætte sig ind i, hvordan det må være at være en del af verden i dette for så mange et besværligt årti. Det kan diskuteres, hvorvidt det er godt eller skidt, men mange ting er glemt fra denne tid, men også nogle, f.eks. nutidige politiske tendenser, er et produkt af denne tid. Jeg voksede selv op i firserne, og for mit vedkommende ønsker jeg at glemme de fleste ting fra dette forfærdelige årti. Interessant digt med et historisk snit.

Du "bestiger parnasset" med en energi, troværdighed og ærlighed, der klart skinner igennem dette fantastiske digt. Dit liv og din fortid må være ekstremt hård for dig. Desuden er det interessant pga din psykologiske evne til selverkendelse. Du skriver med et flot sprog, hvor din evne til refleksion er tydelig. Flot digt!

Digtet udtrykker en smerte, en dæmonisk og vild kamp, der gør, at du mister herredømmet over dig selv. Men din sjæl beholder du trods alt. Stærkt, modigt og svært digt, med intense beskrivelser. Flot skrevet. Meget interessant og jeg ser frem til at læse mere, du har skrevet.

Der skal gøres noget for klimaet, ellers bliver det menneskets sikre undergang. Det beskriver du også ganske humoristisk. Sarkasme er også et udmærket virkemiddel i dit for øvrigt ganske udmærkede digt. Klart og tydeligt sprog. Det er ikke kun arten (mennesket), der tilintetgøres, men også vore minder, hvor der måske refereres til menneskets historie generelt, nærmere bestemt summen af menneskehedens samlede bedrifter gennem tiden.