Enkle 3 linjer, men de sige alligevel rigtig meget. Der er en dyb sandhed i dét, at man skal igennem en proces for at se ting tydeligt. Men når man så når dertil, så er selv de svære ting simple. Jeg kan rigtig godt lide den superminimalistiske tilgang her. Nogle gange betyder de mindste ting bare mest.

som altid er der bid i dine superkorte tekster...og heldigvis masser af humor :-)

oh, et smukt og lyrisk digt om foråret, og en tekst som man umiddelbart bliver glad i låget af. For du formår også, midt i den lyriske stemning, at få "hverdagen" med...heldigvis fortabt i en anden dimension ;-)...du har mange fine sætninger, blandt andet er jeg vild med "når den rødmende brud løsner sløret fra sit fæste, svæver jeg op på himlens frie dansegulv"...man mærker i dine ord græsset under sine bare fødder, og ser himlen glide forbi fra oven...en dejlig og livsbekræftende tekst som bringer smilet frem :-) Du har et stort talent for at skrive i mange genrer....mine personlige favoritter er de mere "bidske" eller foruroligende tekster, som fx. "Hvide trusser"....men dejligt er det jo også, med tekster som lever i sig selv :-) knus mikael

...wauw!...sikke en flot tekst du har begået her, og meget skønt at se den side af dig også...jeg er specielt vild med "virkeligheden havde længe været hans fortid"...en meget flot beskrivelse, ultrakort og super rammende! Også fint med utilstrækkeligheden til sidst. Det klæder dig virkelig at have denne form for kant...og man kan jo sagtens genkende din måde at skrive på :-)...fint også, at du ikke skriver med stort...det gør at teksten føles uafsluttet, hvilket sikkert også er meningen :-)...Billederne fine, man ser hele scenariet for sig. Så godt gået! Dejligt at se dig vende blikket udad og med kant...thumbs up...

...faktisk kom jeg lidt til at tænke på "Non-stop" af Philip K. Dick....måske et tema der kunne digtes videre på?....

Du mestrer tydeligvis også lyrikken, og her virker det fint med de sidste mennesker på evig rejse i rummet. Holdt i live af maskiner, og med en meget menneskelig længsel efter elementerne. Teksten indeholder på en måde en melankoli...en søgen efter menneskeligt samspil...og måske sansning af at leve på en klode...? Jeg kan rigtig godt lide, at du begiver dig ud i dit eget søgende rum, hvad form og indhold angår...det klæder dig faktisk rigtig meget at give dig lidt mere plads, i forhold til dine noveller. Svært at forklare, men jeg tror du ved hvad jeg mener? I forhold til indholdet i denne tekst, havde jeg nok strøget de mere "tekniske" udtryk, som fx. Zonex og D3...og erstattet dem med mere "spiselige" udtryk...men ellers kun ros her fra...dejligt at se dig i nyt land! :-)

Meget meget fin tekst, som handler om det svære ved at acceptere at en faderens liv går videre efter moderens dødsfald. Jeg synes du beskriver datterens vrede meget smukt...og historien er flydende og med sin egen indre logik....kun et par små slåfejl, der lige skal rettes til. Jeg synes det er godt, at du ikke beskriver faderen mere...for man kan jo på en måde godt forstå hans tavshed, som der kommer en forklaring på tilsidst :-)....Du er rigtig god til dialogen, og til også at skrive mellem linjerne. Så alt i alt kun ros fra min side. Måske du skulle lave en samling noveller inden længe? knus Mikael

Ja, det er der bestemt en dyb sandhed i. Inden beslutningen bliver truffet, er hovedet fyldt med usikkerhed. Måske er det dét der gør, at hovedet føles lettere, når beslutningen er truffet. Så er usikkerheden væk, og man kan bevæge sig et sted hen, på egen hånd. Meget fint indfanget og formidlet :-)

Fin tekst....om pludselig at være et helt andet sted, fra det ene sekund til det andet. En psykisk lussing, der næsten føles fysisk også. Du fanger fint dette sekund, hvor der ingen glidende overgang er...hvor man troede at verden var på en bestemt måde, og den så alligevel ikke var. Du beskriver en følelse fint, som en fysisk ting. Godt gået :-)

Jeg ser din tekst i flere stadier...først et møde som er lavet af det stof drømme er gjort af...så kærlighedens sammenvævning af sjæle som tryller et fælles grundlag frem...så siger du at helheden binder kroppe...måske kan man forstå det sådan, at man føler sig fanget, eller bundet om du vil, hvis/når man føler man ikke passer sammen mere...Under alle omstændigheder en smukt vævet tekst, som giver stof til eftertanke...så at sige ;-)...som sædvanlig har du styr på at sige de rette ord i rette sammensætning :-) Godt gået :-)

Interessant tekst, om afstanden mellem mennesker, og de masker man stille op for hinanden...i hvert fald sådan som jeg læser den. Og så er der måske også en god portion frygt for at se verden i øjnene som den virkelig er? Alt dette når du at fortælle på en rolig og fattet måde, på nogle få linjer. Og det er jo én af dine varemærker; At fortælle en hel masse, på din helt egen måde, med få virkemidler. Man får næsten helt ondt i maven, og medlidenhed med dem...som de sidder dér, bag hver deres skærm....en skærm som sikkert også ville være der, skulle de møde hinanden i virkeligheden....Meget meget fint skrevet! Kun ros fra mig :-)

Så sandt....heldigvis gør rynkerne os jo forskelige fra hinanden og giver os karakter. Jeg ville ikke undvære mine i hvert fald :-) Lykken er mere lunefuld, som du skriver...du skriver det konstaterende, og det er vel egentlig ikke det værste udgangspunkt at se lykken fra? Fin tekst, med vanlig skarphed, fra din hånd :-) Keep it up!

Haha, jeg grinede højt da jeg læste din pragtfulde tekst! Sikke en skøn humor du er begavet med, og så beskriver du "optrinnene" pinligt tydeligt, så man ser dem alt for klart for sig ;-) Det virker som om du har skrevet hele teksten ud i én inspireret køre? Der er et godt naturligt flow over historien...og på en eller anden måde er jeg glad på dine vegne over at teksten er 100 % fiktiv! :-D Der er et par slåfejl hist og pist, men ikke noget der forstyrrer billedet. Jeg er specielt vild med din direkte måde at udtrykke dig på, som er virkelig morsom og original. Så alt i alt kun ros fra mig...jeg glæder mig allerede til næste afsnit! :-D

"nydelsen er bagbundet"...mm...hvor Fie'sk :-) Her er der jagt efter en form for forløsning, men alligevel bliver det hele forkrampet og indebrændt. Jeg ser teksten som jagten på en eller anden form for ægte følelse, og en følelse af, at være til stede i verden. En verden hvor der kun i glimt er en kortvarig smag af følelse. Man mærker en total isolation her, som fylder hele selvet ud. Meget fint som du beskriver denne eksistentielle fremmedgjorthed så direkte og ved hjælp af få ord...men det er jo også en af dine varemærker! :-) Meget fin tekst, som denne læser kom til at tænke over...

Meget flot tekst om den ubegrænsede kærlighed, du har skrevet her. Og det jeg specielt godt kan lide ved den er, at du undgår klicheerne, og i stedet udtrykker dig originalt og sanseligt. Det er dejligt for læseren, som straks kan mærke sceneriet med sanserne. For eksempel: "nøgen i skæret/hjerter pulserende/uden forklædninger. Rigtig dejlige ord, som også siger noget om at turde fremstå i sin nøgne form for den anden, uden nogen dagsorden. Det er jo bare smukt. Så alt i alt kun ros fra mig. Keep it up! :-)

Fint digt du har begået her der, som jeg ser det, handler om selv at kunne vælge hvilket udsnit af verden du kan se med, og at livserfaringerne er en rigtig vigtig ting at have med sig. Verden, eller udsnittet af den, opleves som dejlig og noget man bør nyde. Dit sprog er finurligt og rammer budskabet spot on...i vanlig stil :-) En meget fin og skøn tekst, som får én til at tænke på verden som et godt sted, så længe man selv har muligheden for at vælge sit udsnit af den...

wauv, sikke en flot tekst, som tydeligt suger læseren ind i en verden med savn og en ånd af den savnede, som stadig er tilbage. Fint billede med fodsporene! Og teksten er holdt i en meget low-key tone, det klæder den utrolig godt, vil jeg sige. Og en god rytme i stroferne, og i det hele taget godt håndværk her. Meget meget fint! Mere af den slags tak :-)

Jeg er vild med den slutning, for den er i dén grad dobbelttydig! Og billedet af ballonen hp mistede som barn er også rigtig godt. Man fornemmer den svære kunst at holde fast. På en eller anden måde, passer denne tekst godt med nogle af de andre du har skrevet, hvor netop temaet "at holde fast" er fremtrædende. Her er vinklen dog en lidt anden...og så er spørgsmålet hvad han(?) er en tjener overfor. Måske i forhold til sit køn? Måske i forhold til verden? Måske skal billedet forstås som én der gør, hvad andre ønsker. Fint er det i hvert fald, at du lader svaret stå helt åbent. Den slags tekster kan denne læser godt lide! Meget meget fin tekst....hermed thumbs up til dig :-)

Mmm...dejligt digt! Man bliver helt fyldt op af farver, det er en skøn stemning at være i...så man næsten er usårlig. Du maler så smukt med ord, så man bliver helt rørt i sit inderste, og glad i låget :-) Pudsigt som dine forskellige sider alle har noget supergodt over sig, både den rå og den blide Fie. Og de har alle et budskab af den ene eller anden art. Denne læser er i hvert fald vild med begge...yin og yang i én person. Genialt!

Stærk tekst, med masser af kant! Man mærker næsten selv den ætsende stank af bræk...Og så er der hp som står tilbage, fyldt med tomhed og en hvad nu?-fornemmelse....Jeg kan godt lide den direkte og skarpe tone i teksten, og også at der ikke gives nogen svar. Meget meget flot! :-)

De centrale ord her lader til at være "jeg er bange for min krop", som jeg læser det. Hp er i et dilemma på grund af en følelse af manglende forbindelse mellem kroppens "kød og instinkter" og så muligheden for at føle noget ud over dét. Og det forekommer at være en super god pointe! For hp savner jo alligevel den hede forelskelse, men kan ikke få den hele tiden...og lægger måske af den grund afstand til sin egen krop? Der er heldigvis masser af spørgsmål der opstod i denne læser. Jeg kan rigtig godt lide din tekst, og synes at du bruger de helt rigtige ord. Direkte og lidt på afstand giver en god effekt....Tak for det :-)

Interessant tekst der, som jeg ser det, rummer nøgleordene: Ensomhed, nostalgi og forventningsgrad. Og de tre ord hænger fint sammen med hinanden, og man mærker en vis panik der er ved at brede sig i hp? Jeg er vild med "det fucker op i min indre krybekælder"...en vaskeægte (og strygefri) Fie-sætning. Det lader til at forventningerne er for høje, og efterlader hp til sig selv. En lidt ond cirkel om man vil. Og samtidig er der et element af absurd teater over den måde tiden går på...med meningsløshed. En fin tekst som får læseren her til at tænke! Meget flot!

Råt for usødet og lige i smasken! Og tak for det :-) Du er super god til at udtrykke dig, det er helt tydeligt, og i denne tekst formår du både at være dybt sarkastisk på en ikke-akademisk måde, men samtidig også med en ægte sarthed, som måske ikke ved første øjekast skimtes i ordene....men så må man jo bare kaste et blik til! Og så er der en humor der springer op bag én og spænder ben. Meget flot gået! Som jeg ser det, handler teksten om at partneren her svæver lidt oppe i den akademiske stratosfære, og at hp egentlig hellere så ham(?) nede på jorden til virkeligheden, som blandt andet består af et barn der blev født for nylig. At tage svagheden med på tur, opfatter jeg som en indre erkendelse partneren bør/skal komme til, nemlig at koncentrere sig om det helt nære og den ægte kærlighed, til hp+barn. En af pointerne kan også være denne: hvad hjælper det at være akademisk klog, hvis man ikke kan være klog på det liv man rent faktisk lever i den fysiske verden? Så alt i alt kun ros fra mig. Dine billeder prenter sig slagkraftig ind på nethinden, så jeg synes bare du skal skrive en hel masse mere, vi andre kan få glæde af, ikk? 6 smileys fra mig :-)

Det er en interessant tekst du har begået her. Dels beskriver du ungdommen mager og gylden, men evigt ensom...Det er en meget effektfuld sprogbrug, fordi den har noget modsætningsfyldt over sig. For selv om der måske nok var et ydre indhold, manglede der "noget", i form af et menneske som kunne fjerne følelsen af ensomhed? Og det samme gør sig gældende "da du slog mig hårdt og kyssede mig bagefter"....der, som jeg ser det, handler om at et blivende forhold består af begge dele, og som tegn på ægte kærlighed i denne forbindelse. "Normalt" ville man forbinde slag med vold, men her synes jeg det mere beskriver ægte følelser. Og så er jeg vild med titlen, fordi den på en måde forklarer hvad meningen er...at alting må have en titel, dvs. en mening i form af et andet menneske som elsker én. Så 6 smileys fra mig, for den flotte og helt rigtige sprogbrug, og den dybere mening, som man kan tænke over lang tid efter :-)