henslængt afslappet rækker jeg ud
famler som en overdrevet luft guitar solo
mine hænder finder absolut intet
ingen modstand forhindrer
ensomheden smasker i ansigtet
nostalgien slæber mig igennem billeder
rynkefrie facader hvæser skærende
presser en blodsdråbe fra langemanden
vil forsvinde alle steder hen end lige her
det fucker op i min indre krybekælder
forventningsgraden indløses ikke