Årh nogle fine og rammende billeder Sofie, du kan sagtens give den endnu mere gas, man er med hele vejen. Lad sprængfyldte ord svæve for sig selv, og læseren tid og plads til at lade det synke ind
Et spørgsmål, er hylsteret ødelagt for evigt?

Digtet gør nærmest ondt at læse det er er tvetydigt, bittersødt, og det er uforløst. Jeg glæder mig på en måde til en efterfølger, hvor hjertet heler ????????

Melankolier kunne sagtens være en ægte blomst. Jeg synes digtet sluttede så brat. :( er der en fortsættelse?

Jeg elsker ordrimene og digtet bliver spændende på grund af det. Jeg tror mange er bange men bare ikke tør sige det

Smukt digt, jeg kan godt lide metaforerne . Jeg tænker digtet kan hænge et meningsfyldt sted, hvor du hver dag kan læse det og styrke din udvikling derveddu bruger, med planter, frø og spirer

Hej Schane

Jeg kan godt lide simpelheden i dit digt. og det er sandt nok, at digtet har en særegen rytme, men det kan jeg faktisk godt lide. tankerne omkring selvmord, som er hvad jeg også forstår det som, er vel brudte og hakkede. jeg tænker - jeg synes det giver god mening at et digt med så splittede følelser har en lidt brudt rytme. hører som en blind, ha ha, ja det er genialt. at lytte som en blind, må nok være den mest intense måde at lytte på. godt skrevet, jeg glæder mig til at høre mere.

venlig hilsen Mie

Hej Thune

Dette rørte mig inderligt, det var sælsomt og smukt.
når man klikker sig rundt herinde kan man nærmest blive revet fra den ene del af følelsesregistret til den anden og ofte rammes man af stemninger man ikke bryder sig om. Det skete for mig, akkurat før jeg læste dette digt, for selvom det er melankolsk lagde det et fint engleplaster over såret og rev mig med.
længslen der kommer til udtryk her er usædvanelig og dybfølt.

Tak for en fantastisk læseoplevelse.

Hej igen.

Ja, det viste sig så at jeg gerne ville læse mere. hehe :)
jeg giver Christian ret. Derudover vil jeg sige at der er en smule med stavning f.eks. "Det slatten hudstykke" = "Det slatne hudstykke" og "blodet sprøjtet" = "blodet sprøjtede"

men når det så er sagt - UF man bliver revet helt ud af sin egen virkelighed når man læser dette digt. Det er et stærkt digt som taler til det indre, så det begynder at krible. jeg studser lidt over den forfatterkommentar du har skrevet; "dette er ikke kun et digt om sex og død" for jeg tror ikke det er nødvendigt at fortælle. det er meget stærkt og vækker mange flere følelser end blot den følelse man får når man læser Psycko f.eks. som mest af alt minder én om sex og død.

super flot.
jeg glæder mig til at læse mere.

Hey Sara

Det er en pudsig tekst, hvor der bliver leget en del med lyset og skyggen. i starten forvirrede det mig lidt, fordi du både taler om det mørke der findes i jeg-personens liv, det mørke der forfølger hende, men også at jeg-personen savner at komme ud i lyset. og så til sidst finder jeget lyset inde i mørket og får skyggen til at forsvinde.
På én eller anden måde giver det god mening, for nogle gange finder man lykken de steder hvor man slet ikke venter det.
men er det mon den person jeget finder der lyser og får skyggen til at forsvinde, eller er det jeget der selv tænder lyset og får skyggen til at forsvinde? ja der er i hvert fald noget at tænke over.

Hej Sarah.

Cool tekst, med en skøn metafor, der selvom den måske er død stadig lever i bedste velgående. Jeg forbinder lidt disse briller med overgangen fra barn til voksen. Man ønsker sig ofte tilbage til den tilværelse hvor alt var så let og ligetil, men det var det jo kun fordi man ikke vidste alt det onde der fandtes i verden. det er en visdom som er dyrebar men tung at bære.
jeg synes det er interessant at overveje det som du skriver, om man ikke bare skulle lade brillerne ligge og leve i lykke. .. hmm.

venlig hilsen Mie

Hej Frank.



Jah, Rasmus har jo sagt alt det jeg ville sige, men du får nu alligevel nogle ord med på vejen. Det er rigtigt at den er flot stillet op, overskuelig og læsevenlig. Nej, det er langt fra alle der tænker på det. Inkl. mig selv, og jeg vil da tage din tekst som inspiration til hvordan sådan en dialog kan sættes pænt op.

Angående temaet, så er det virkelig sejt formuleret hvordan kirken bliver et rum for stærke oplevelser og et rum hvor disse to mennesker kan tale frit. De har deres holdninger, - men under kirkens tag, hersker der en hvis respekt for religionen. Det er også sådan det BURDE være.... Men der er dog et twist i slutningen som fanger min opmærksomhed: Når det slutteligt nævnes at der er et skilt på døren der angiver at man skal trække den i, så dyr og fugle ikke forvilder sig derind. "Det er forståeligt nok", Siger Bente. og det virker som en lille pang-dang til selve det rum der er bygget op igennem novellen: Ja kirken og religionen er en forunderlig og dejlig ting, men for de, der endnu ikke har rodet sig ind i det, (f.eks. dyrene) og som intet har at gøre med det, er det bedst at blive ude. Religion rummer så meget kærlighed, og dog så meget fjendskab. Den er farlig men fælles - så mange modsætninger.

Mange thums-up!

Hej Keld

ja virkelig smukt. jeg kan også godt lide ideen om at vi er gnister, at vi brænder for noget, og at vejen gennem livet godt kan være svær, mend et er det der skaber os. godt formuelret. jeg kommer lidt til at tænke på sådan en sten i havet, som er blevet slebet frem og tilbage og rusket rundt, indtil den til sidst, - ender oppe i strandkanten.

venlig hilsen Mie

Hej Jytte.

Helt fantastisk stemningsfuldt ja.
digtet har en monoton men meget stærk stemme som jeg godt kan lide.
jeg læste det flere gange. blot for at blive ildt i stemninge.
tak for en god oplevelse.:)

venlige hilsner fra Mie

Hej Houghe Lippi.

Forunderlig fortælling! Fra et velkendt univers, ens ubekymrede fjanten med kammeraterne på gymnasiet og de lange byture - til pludselig forvandling til gravalvor. Jeg synes du skriver utrolig flot og dine små underfundige veninger giver god mening. f.eks. dér hvor baren er lukket og de står og svajer som siv, er virkelig et fantastisk billede! :D
Jeg opfatter det som om, at den leg hovedpersonen og hans venner har leget, har blot været pjank og pjat, men er samtidig det som i hans overtrætte krop, giver ham evnen til at læse pigens sind og suges ind i det? det er helt magisk og jeg har store forestillinger om hvordan denne historie kunne fortsætte. cool nok.

venlige hilsner fra Mie

Hej Ditte.

Jeg er så enig med alle de andre og det svider indeni. jeg var bundet til teksten og jo mere jeg læste jo mere bange blev jeg, for om du mon stadig levede det forfærdelige forhold, men en sten blev taget fra mit hjerte da jeg læste din kommentar om at lyset var kommet ind i dit liv... igen, stor respekt for dit mod til at dele det med os andre. Jeg vil faktisk give den sidste kommentar ret i at de ord og beskrivelsr du bruger er særlige på en unik måde. det er lige præcis det der gør, at det ikke bare er en forklaring men en medrivende dybdegående beskrivelse af de forfærdelige hændelser, så man føler man er dig.

varme tanker fra Mie

Hej Corina.

Wow. dér fik du mig.
Ulla har ret. Jo flere gange man læser den, jo flere små detaljer finder man. Og jeg elsker gådefuldheden i relationen mellem fortælleren og denne mand. Også forholdet mellem hans engel og ham, er så stærkt beskrevet at jeg får gåsehud. Noget af det værste for en kvinde er, at miste et barn. Men lige så slemt er det for en mand at se den smerte det påfører kvinden, som han elsker. det tror jeg der er mange der glemmer.
Og så igen.... efter hun er væk, bliver han befriet fra kun at være en skygge.
ih, jeg synes det er smukt.
Herfra, også tak for en god oplevelse.

hilsen Mie

Hej Martin.

Sikke nogen rebeller.
jeg har det måske lidt ligesom forrige kommentar - men det jeg kan sige er, at jeg synes at forholdet mellem Mark og Phillip er rimeligt godt beskrevet. Et sted i dette sammensurium af hændelser bevares karaktererne. :)
stadig uden at de siger særlig meget til hinanden.

mvh. Mie

Hej Martin.

Hmm...
jeg elsker dine ordspil. fuldstændig fortærskede ordsprog som bliver vendt om, eller ord der omformer sig i dit eget sprog. det er virkelig specielt og personligt og ligner ikke noget jeg har læst før. f.eks. "pisker som grædt" eller "kaster glas mod et stenhus". et slags opgør med normerne.
tak for den oplevelse.

Hej Anette.

Heh, hverdagens trummerum, det genkender jeg. du gør det godt, med den vedholdenhed i forhold til at hvert vers parvis SKAL rime på hinanden, det giver virkelig også følelsen af tomhed og tomgang. men det gør mig lidt trist at lønnen i digtet lyder som det eneste entisament for at gennemføre dagens trummerum. meget melankolsk.
men godt skrevet.

venlige hilsner fra Mie

Hej Fie!

I mine øjne har Jons kommentar ramt plet. :)
jeg ser også digtet som en pige der har svært ved at holde fast i en bestemt værdi i hendes liv og som altid tror at græsset er grønnere på den anden side. vi følger hendes rejse. fristelserne overmander hende og til sidst ender hun på bunden. det ligner at der er specifikke etaper i rejsen, repræsenteret i hver strofe. f.eks. strofe 1: fortrydelse, strofe 2: forvirring: strofe 3: opbrud forventningsglæde, fristelse, strofe 4: sorg og strofe 5: nederlag og selvrefleksion. dine ord har også en hvis klang der stemmer over ens med hinanden og jeg fanges også af FAST-slutningen i sidste vers i hver strofe. sejt skrevet, det må jeg sige! det er lidt af et håndværk.
jeg glæder mig til at læse mere.

venlige hilsner fra Mie

Hej Frank.

Jeg kommer sådan til at spekulerer over om mangler er en positiv ting?
jeg hører ofte "lidt småt" brugt om f.eks. penge tilbage i pungen, eller øl tilbage i køleskabet, men der er jo også noget herligt ved det uperfekte.
det lader til at en person her, har været henlagt i mørke i lang tid og har svært ved at vænne sig til at lyset nu titter frem og at der er startet en proces eller en udvikling.
cool at du kunne fremmane det på så lidt plads.

venlig hilsen Mie

Hej Anne.

Åh.. der blev jeg rørt.
jeg synes simpelthen det er smukt og hjerteskærende.
også fordi der er en vedholdenhed og en tomgang i digtet, som svinger mellem håb, længsel, vemodighed og lys. og det virker som om det aldrig vil høre op.
- sender en tanke.

Hej Maria

Jeg er enig med Jon.
Men der er en ting der springer mig i øjnene.
vi fornemmer jo at hun nu er blevet hård efter forholdet med denne "partner" og alligevel står der du "har" en magt over mig som ingen anden, (nutid) som det sidste vers i digtet.
det vil altså sige, sådan som jeg ser det - at han stadig kan kontrollerer hende, og det giver teksten helt nye aspekter. f.eks. kan det tænkes at hun er blevet til en kælling pga. en behandling fra en partner hun måske stadig er sammen med, eller også kan hele molevitten starte forfra, når hun kommer tilbage til ham.
mon der er en fortsættelse?

venlig hilsen Mie

Hej Mille

ja det er i sandhed meget smukt! Det er ikke mange der tør udtrykke sig så ærligt omkring en "du"person i deres tekster.
Jeg har en lille kommentar til sproget.
du skriver: for uden dig savner jeg din latter det gør mig vanvid.
Det er ikke helt sprogligt korrekt: der skal i stedet stå: det gør mig vanvittig
Men det er blot en detalje, og måske ville rettelsen ødelægge for meget af digtet, men du kan jo eventuelt bruge det i et andet digt. :)
glæder mig til at læse mere.