"Sikke nogle fantastiske kommentarer I giver herinde... :)"
- der er intet ironisk i denne sætning.

Jeg synes slet ikke, at du var hård ved mig, for jeg lagde meget mere mærke til din positive kritik end din spørgende kritik... :)

Så endnu engang tak for dine meget pæne ord!

Marie :)

Sikke nogle fantastiske kommentarer I giver herinde... :)

Jeg er ked af, at billedsproget ikke 'rammer' dig, men den del af teksten, er jeg egentlig rigtig glad for, da det bringer HP ind i en kontekst med noget guddommeligt/åndeligt.
Uden denne reference, giver det for mig ikke særlig meget mening, at hun føler sig frustreret og uretfærdigt behandlet over, at hun ikke får lov til at gøre sit liv 'godt igen'. Det forudsætter på en eller anden måde, at andre over hende har en større magt.

Omkring billederne til sidst, så er jeg virkelig glad for både din og Neons kritik - jeg skal bare lige tænke lidt mere over, hvordan jeg løser det til alles tilfredshed... :)

Marie :)

Tusind tak for din kritik. Jeg er rigtig glad for at høre, at du ser historien på to planer.

Omkring det med pathos og klicheerne, så kan jeg godt se, at du har en pointe, men jeg ved ikke nødvendigvis om det skal løses eller hvordan.
Jeg vil egentlig gerne illustrere, at de store linjer i livet, som mange tager for givet (klicheerne) ikke nødvendigvis sker for alle. Bliver billederne for konkrete, så er jeg samtidig bange for, at det 'almene' ved dem forsvinder i detaljerne.

Marie :)

Tusind tak for din kritik. :)

Hmm... Nu er I to der siger, at I ikke er helt sikre på, hvad der foregår. Det står jo lysende tydeligt inde i mit hoved, men kommer åbenbart ikke lige så tydeligt frem i teksten.

Kunne du have lyst til at sige lidt mere om, hvad det er der gør, at du ikke er helt sikker på, at du ved, hvad der foregår? Og måske, hvad du tror, at der foregår?

Marie

Tusind tak skal du have, Mons! :)

Marie

Hej Jan

Tusind tak for din kritik - selvom du ikke er helt sikker på, hvad du har læst, så har du trods alt fået det ud af den, som jeg ønskede at formidle. Skønt! :)

Marie

Hej Eddie

Tusind tak for din kritik.

Jeg troede faktisk først, at det var en novelle, jeg havde skrevet, men da jeg så læste lidt om genren kortprosa, syntes jeg egentlig, at den passede bedre dér.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal løse 'problemet' med, at du ikke helt føler, at du kommer tilbage til historien - det skal jeg vist lige gå og tænke over, for det optimale ville være, hvis du som læser sidder med samme følelse af intensitet, som før mindet. Det hele handler jo om følelsen af at være udenfor kontrol og overladt til sin egen frygt for, hvad der vil ske.

Du skal i hvert fald have mange tak for din kritik. De to fejl rettes fluks. ;)

Marie

Tusind tusind tak! :)

Hej Mikala

Tak for dine komplimenter - det er første gang, jeg kaster mig ud i formidling på denne måde, så jeg er meget glad for, at du synes, at den er stilren og velskrevet. :)

Måske bærer historien også præg af, at det er 'første gang'.
Jeg forestiller mig, at Jessie er blevet slået ud af manden, og at historien starter, da hun 'vågner'. At den ældre kvinde ved, at han er genkendt, kan enten skyldes at hun har aflæst Jessies kropssprog, da hun genkendte ham - eller også at hun ved lidt mere end alle andre. Hun bærer i hvert fald selv et ar på kinden, så jeg forestiller mig, at hun har en vis indsigt.

Når det så er sagt, så ønskede jeg at formidle følelsen af fortvivlelse, frygt og tab af kontrol. Den virkelige historie ligger i den afslutning, som aldrig bliver fortalt. Som jeg ser det, kan det kun gå to veje. Slår han Jessie ihjel, eller skal hun leve resten af sit liv i frygt for og mulig gentagelse af mishandling og tortur?

Det er følesen af for evigt at være underlagt en situation, som man ikke har kontrol over, som jeg har ønsket at fremstille.

Jeg ved desværre ikke, hvad en prolog er, så det kan jeg ikke svare dig på. ;)

Tusind tak for din kommentar.

Marie