Ganske interessant digt, som fyrer op under sig selv og ender med at sende læseren på bålet med en martret sjæl, skudt med en kugle af fordømmelse i panden..

En fabelagtigt digt. I stedet for at lukke alle disse døre med indestængte følelser for evigt, så lad os dog en gang imellem have modet til at træde ind i gamle rum og rydde op. Følelser behøver ikke være konstante og fastlåste størrelser - de er ikke despoter, men demokratiske og modtagelige for ændringer :-)

En godt formidlet og rørende historie. Genkendelige billeder, skarpt trukket op. Den talte til mig ud fra egne oplevelser, bl.a. det med pludselig at skulle være den voksne over for sin far; rollerne der ligesom er forbyttet, som livet ebber ud.

En dejlig tekst med masser af sanselige billeder om en smuk kærlighed til, går jeg ud fra, din egen mormor.
Teksten viser noget om at elske betingelsesløst, om at være accepteret for den man er, men jeg fornemmer også, at HP måske ikke har følt sig helt så accepteret af andre og måske har været usikker. Selv om der sprogligt kunne arbejdes lidt med teksten, sender den et smukt og hjertevarmt budskab.

Et tekst, der svæver om et stort tema. At få børn er en stort beslutning, der rækker mange år frem. Og det er ok at sige, at man er i tvivl. Eller sige ja. Eller sige nej. Bare, det er en beslutning, der træffes med maven og ikke i hast. Det synes jeg, du kommunikerer fint ud her.
Teksten fremstår kompakt og nærmest selvterapeutisk i sin udformning. Ofte kan det hjælpe blot at få tanker ned på papir.

Du bygger teksten op i en spændende komposition, der fungerer godt, og holder mig fanget. Det er en tekst om følelse af samhørighed, men også om at glide fra hinanden. Der er gode kontraster mellem det kolde og det varme, mellem nærhed og afstand.
Jeg sidder lidt trist tilbage og filosoferer over, hvad der kom mere konkret gik galt. Men selvom jeg ikke fik svar på det hele, er det en god tekst, måske netop fordi den holder sig lidt mystisk og ikke kommunikerer alt ud.

En god novelle, hvor følelserne virkelig bliver vendt og skreget ud i rummet, såsom "Jeg har lyst til at rive dine krøller ud af hovedet på dig". Så ved vi da, hvad der menes :-)
Det fungerer godt med blandingen mellem monolog og så springet direkte ind i hverdagssituationen, og du tager et stort tema op, som du folder glimrende skønlitterært ud.

Ja, dette var jo så ikke en klassisk Fuglsang, for her springer du ud i en kortprosa, hvor stilen er mere klinisk registrerende. Alligevel er teksten stemningsmættet, måske netop i kraft af fraværet af ekspressive eksplosioner, og der er noget gråt og trist over foretagendet. Teksten bliver en dokumentation og virker dermed dobbelt, nøjagtig som HP der ”sætter sig ved computeren og dokumenterer".
Det har du på fin vis også gjort her. Det fungerer godt, også med indledning og afslutning, der med nogle gentagelsesfraser binder historien virkningsfuldt sammen.

Et godt digt om at sætte hårdt mod hårdt, kritisk måske også om at lade sig trække ned på det niveau, man i grunden foragter. Det er nærmest en evergreen som tema med bødlen og hans moralske position, men du temaet flot udfoldet her, bl.a. synes jeg, de korte vers fungerer godt og er med til at skabe en god komposition.

Dette digt fangede mig. Det er to verdener, der mødes her, og det er ikke helt til at sige, hvilken der er mest sund.
Du får på glimrende vis anskueliggjort dit tema, og billederne står skarpt.

En fin historie om at lukke en del af sit liv ned, sørgmodigt i sit tema, men også med en tro på fremtiden. Og ikke uden en dobbelthed i teksten mellem den nærmest kliniske rengøring af minderne og så den mentale del.
Teksten får mig til at reflektere over, at ord - som her en tekst - er en måde at bevare minder på. Ord forgår ikke så let, for nikotinen kan nok skrubes af væggen, men lever stadig gennem din tekst :-)

En rigtig godt kortprosa, hvor du skaber en fin rammefortælling og får givet en god personkarakteristik i en historie, der udfolder sig inden for et kort tidsrum. Det er kreativt fundet på med krydsordet, der på sin vis sniger en alvidende, kommenterende fortæller ind.
Teksten er skrevet i et godt sprog.

Et godt gys, en moderne Rødhætte, udfoldet i et levende sprog med gode analogier og masser af show it. Det fungerer rigtigt godt, og du formår på kort plads at lave mange udsving i spændingskurven, hvor man som læser bliver urolig på hovedpersonens vegne, for så igen at blive rolig inden det afsluttende gys, hvor man også kan finde en anelse sympati for den sultne vampyr :-)

En velskrevet tekst med en underfundig og stærk afslutning. Titlen sidder også lige i skabet som et godt vindue til teksten.
Det er i høj grad en tekst, der udfolder kontraster: ung/gammel, ensom/social og originalitet/'kopivirksomhed'. Derfor er der en god dynamik og spænding i teksten, og den gav mig meget stof til eftertanke.

Et rigtig velskrevet tekst om en erkendelsesproces og om at modnes, smukt foldet ud i et sprog, der flere steder er meget poetisk i sin fremtoning.Her tænker jeg bl.a. på billedet med masken, du giver, der kunne pilles af "som død hud".

Smukt digt. Jeg kan især godt lide, den måde digtet giver et billede af tiden. Den tid, der på én måde er lineær, hvor alt forgår, men også den cykliske tid, hvor livet, her i form af blomsterne, vender tilbage år efter år. Og så er det bare med at åbne op. når de smukke blomster ringer på :-)