Hej Ulla.
Jeg hører næsten stilheden mellem hvide vægge, i et tomrum der ikke engang giver ekko. En stille forladthed i stilhed, som jeg udmærket kan relatere til. Enkelt og fint skrevet.

Du har fuldkommen ret med din kommentar, jeg burde også undskylde mig, hvad jeg også gør.
Min konflikt med den slags består i, at tiden for os alle sammen er knap, hvis vi ikke får livet i orden dette år, er der store muligheder for at det bliver for sent, vi er ansvarlig for at sige sandheden, ellers må vi stå til ansvar efter det Nye Testamente. Sorry nok en gang og tak for at sige sandheden til mig som den er. Mvh Inge

Hej Pia
En alvorlig men også kærlig tekst med reflektioner om det der var engang, og så om det der er nu. Ja tid er en finurlig ting, der udleder gode og dårlige minder.
Det lader nu til at det har været en god og varm tid mens bedsteforældrene var i live i følge beskrivelserne.

Teksten fik mig til at reflektere over byen jeg bor i, samt andre byer som jeg har levet i tidligere. Jeg har altid været lidt af en drifter indtil jeg strandede i denne by og kunne fejre 20 års jubilæum sidste år. Jeg holder ikke engang specielt meget af byen på grund af halvdårlige minder, og har ingen anelse om hvor jeg burde flytte hen og starte på en frisk. Men sådan er der vel mange der har det, som har boet mange år i en enkelt by.

Jeg kommer til at tænke på dem der bor i den samme by hele livet igennem - fra dåb til begravelse, og forstår dem sådan set godt. At flytte by er vel bare at udveksle gamle problemer med nye.

Tak for en rigtig god tekst der fik mig til at reflektere over livet.
Kh David

Hej Mille.
Ja, livet er fuld af kampe, og af de ar man får undervejs der er beviset på det, man aldrig er blevet forstået i. -. Men trods det tunge mørke lysner dit digt alligevel til sidst, Der findes en styrke som nok skal sejre en dag, som du skriver i det sidste vers. Smukt skrevet, fuld af håb for lyset der altid er et sted i nærheden af mørket.

Hej Mogens.
Den vaskemaskine skulle han aldrig have installeret, og slet ikke med en blikkenslager på sort arbejde, som alt det andet arbejde i andelsboligforeningen der åbenbart bliver gjort for at spare penge. - Efterhånden kommer der flere personer til at holde styr på, og man kan mærke, det nok bliver en længere roman. Jeg håber virkelig, at Anitas halvbror er i live, og at de får set hinanden og snakket sammen, - alt andet ville skuffe mig.

Hej Niels
Sandheden findes ikke. Der findes mange sandheder.
Mon ikke Chai Chi læreren mener sandheden findes i hans lære?
Tak for at dele
Gode tanker fra Ulla

Hej Mogens
Så for den! Det bliver spændende hvordan Anita og hendes mor får formidlet overfor Preben, at deres vaskemaskine er skyld i vandskade hos underboen.
Den havde jeg ikke set komme - godt påfund :)
Kh David

Hej Hans
Der er noget fanden i voldsk over teksten og det er lige på og hårdt - helt indtil det sidste. Det kan jeg godt kan lide. Livet kan vel anskues som en pose blandet bolsjer - ikke alt smager lige godt, men ned skal det.
Tak for tekst.
Kh David

Hej Ulla
Det lyder som tomme forhold med intetheden som ven.
Det hele fremstår næsten sterilt :)
Kh David

Hej David
Tak for dit skønne indlæg, som fik mig til at smile og tænke på en nabo fra for mange år siden, der helt ligner det par du beskriver. I familien havde jeg en morbror, der også var såden, men det var konen også.

Jeg har som nævnt set folk blive grebet af en besættelse, en endeløs krig, der ikke kan vindes. Dyr som rotter er foragtede overalt og bliver fanget i fælder, forgiftet eller skudt. Markmus affinder man sig generelt med, og pindsvin elsker man altså for det meste. Bier og hvepse, der bygger reder i haveskure og gør dem til et farligt sted, kan være et frustrerende fænomen, men ingen af disse ubudne gæsters handlinger bliver åbenbart taget lige så personligt som muldvarpens.

Folk, der ellers virker fornuftige, ligger søvnløse over det kaos, muldvarpe skaber. Denne type haveejer bryder sig ikke om at miste kontrollen over deres have og føler sig afmægtige.

Muldvarpe kan ødelægge græsplæner, og som nævnt kan husejere udvikle et sandt had til dem efter at have mistet kontrollen og magten over deres egen have. De kommer op i det røde felt, mens de vandrer bandende omkring i haven. De bliver grebet af en besættelse, og en endeløs krig, der ikke kan vindes, kommer til at styre deres liv.

Muldvarpe er ret små dyr, egentlig nuttede og de har en vidunderlig pels. Men som resten af naturen er de fuldstændig ligeglade med hvad nogle haveejere føler.

Hr. Muldvarp i børnebogen ”Vinden i piletræerne” fremstår som et godmodigt væsen med sine store briller, sin glæde ved bøger, i det hele taget en uskyldig og imødekommende skikkelse. Men i virkeligheden er muldvarpen ikke så indadvendt og selvudslettende, som vi gerne vil opfatte den.

I nogle haveejers fantasi kan den besværlige muldvarp antage gigantiske proportioner, medens de nyder synet af den rene, skinnende plæne, nydelig og nyslået, under fuld kontrol i al evighed.

Muldvarpen ødelægger plænens kunstige fredfyldthed på en måde, der er uacceptabel for visse haveejere. Men havearbejde i kulturhaver har ikke noget med natur at gøre, tværtimod går det ud på at bruge naturens love og videnskaben til at gennemtrumfe vores vilje et bestemt sted, og for nogle mennesker udvikler dette behov for kontrol sig til ekstremer.

Hej David
En fin hverdagsfortælling.
Det fungerer godt med at du lader de to hovedpersoner være uenige om "muldvarpefremgangsmåden".
Og sjovt du lod dig inspirere af min hverdag.
Gode tanker fra Ulla

Det er et godt digt, men det er også stærkt fordi det føles som om du har stor motivation i retning af at hjælpe nogle andre. Knus og kram fra Niels Snowfrog

Hej Ulla

Mega fedt digt. Jeg tænker straks på minimalisme kunst retningen, som jeg elsker. Kram fra Niels Snowfrog

En stor mundfuld er tilværelsen tit, men din sang minder mig om en klassisk Frank Sinatra sang, som alle kender men måske husker de ikke ordene i detaljer: My Way

Hej Nina
Det var rart at få en forklaring på hvad Ley-linjer er for noget. Ville ikke spørge ind til det i forgående kapitel - håbende på at der kom en forklaring senere, og det gjorde der så i dette kapitel. Så tak for det.
Det lyder spændende at vi får et indblik i Elizas oplæring af magi. Nu må vi se ad hvor det bærer hen.
Kh David

Hej Nina
Mere mystik kommer krybende i dette kapitel selv om der ikke sker så meget, men det er skam stadig god læsning.
Du er god til at variere sprogbruget og skabe stemning.
Er spændt på at høre hvad der er sket med hendes forældre hen ad vejen. Kom til at tænke på Harry Potter der også mistede sine forældre som ung, men det er jo en helt anden historie. Du fortæller godt så klø bare på :)
Kh David