Ah! Tak for din opklaring mht tempus, nu forstår jeg faktisk teksten bedre!
Mht bevidste stavefejl kan jeg sagtens se din pointe. Nu. Efter du har forklaret det. Så er spørgsmålet, skal man hjælpe langsomme læseren på bekostning af stilen? Jeg ved det ikke. Jeg kan egentlig ikke lide at sænke barren til laveste fællesnævner. (men denne gang er det desværre mig selv)
Jeg anbefaler dog linjeskift for at understrege tempusskiftet for langsomme læsere som mig.
Tak, vh E

Ohøj
Jeg nød virkelig at læse din tekst, faktisk ville jeg ønske den ikke var så kort, så jeg kunne nyde den lidt længere. Den eneste ærgerlighed jeg har, er at nu har jeg en irriterende lyst til lun gallopkringle med drivende remonce!

Mvh E

Det er svært at kommentere på et digt som det her. Det er virkelig godt. Præcise, sigende ord. Dynamik og bevægelse. Men man (læs: jeg) er ikke sikker på man helt forstå, og derfor er man bange for man ikke yder det retfærdighed ved ens kritik. Men det får en til at læse det igen og igen og tænke. Det er det jeg kan lide ved tekst.
Fortsæt!

Hej Eigil
Tak for dit digt. Det var legende let at læse, og det er en ros for et rim-digt, der tit kommer ud af takt eller mister tempo. Det gør det her digt ikke! Godt skruet sammen!

(ortografisk fejl; du har glemt "t" i "hverT sekund")

mvh E

Ohøj Lærke

Tak for din utrolig fine tekst! Jeg frygtede den ville føles for lang, men fordi du spinder din papir-allegori ind overalt, og tilføjer nye facetter, bliver det interessant læsning. Det er et ømtåligt emne du får bragt på banen, men du beskriver mennesket bag på en levende måde. Du vil sagtens kunne opbygge en novelle omkring de her følelser og tanker.

txs, E

Ohøj Sarah
tak for dit digt. Jeg kan godt lide at det har sin egen "morale" i de sidste 5 linjer, det gør at digtet får lidt dynamik. Ellers frygter jeg det ville have blevet for tungt og statisk.
Du har mange rammende beskrivelser af følelser og stemninger som de ER. I digte kan man være fri til at give de konkrete ting liv, og beskrive dem i nye klæder, så man bedre kan føle dem, så at sige. Det ville dette digt have stort potentiale for. Altså at bruge flere billeder. Jeg håber du forstår, hvad jeg prøver at få frem. (Et elendigt eksempel, bare for at illustrere hvad jeg mener: I stedet for "Tusinde af tanker der forsætter i det uendelige", kunne du beskrive det som en grotte med tusinde flagermus der i kaos flyver ind i hinanden..... )

txs, E

Ohøj

Dit gruk-agtige digt får mig til at smile. Selvom Christiansborg til tider minder mere om en soap-opera end den barske virkelighed.

txs

Ohøj
Fin tekst. Fordelen med kortprosa (og din er et eksemplarisk eksempel derpå) er virkelig at den efterlader læseren med tanker farende rundt i hovedet. Det kan jeg godt lide!

Enig med Zakarias i at sætningen "At den sidste glød FRA solens lys FRA hendes døende aura langsomt svandt ind", nok burde omskrives, fordi det er forvirrende at sidestille to præpositioner på den måde.

txs

Ohøj

Fin tekst, der skubber hverdagsscenarioet ind under huden på mig. Ja undskyld, for det er selvfølgelig ikke hverdag for alle og enhver at være håbløst skudt i en uvidende person, jeg mener snarere alle dine referencer til kommunikation, sociale medier, hudproblemer, osv.. Det får digtet til føles genkendeligt, læseren kan identificerer sig med situationen. Håber du forstår hvor jeg vil hen..

Dog synes jeg digtet er for langt, og nogle gange en lille smule klodset. Du ville nemt kunne luge sætninger ud her og der, uden at ændre opbygning.

txs

Tak for tekst
Fine billeder og flydende sprog. Og en rammende beskrivelse af skuffet at erkende at man har spildt energi på et projekt, der aldrig helt bliver som man havde drømt det.
Teksten er lige præcis så kort at man står tilbage med en masse uforløste spørgsmål. (Jeg kan ikke blive enig med mig selv om jeg kan lide det sådan, eller om jeg mangler måske bare et par opklarende sætninger)

Nogle få kedelige grammatiske kommentarer. "Rus" ikke "ros" i første sætning. Og så skifter du tempus midt i teksten - hopper fra nutid til datid. Det er forvirrende.

vh E

Jeg synes nu det er en ret kreativ tekst.. Hakket hjerte og katastrofetanker er nogle gode ord!
(Men jeg forstår ikke helt djævelen, englen og tilskueren. Højst sandsynligt er det mig der ikke kan tænke ud af min hjernebox og finde et link..)
Jeg kan lide den måde du med sproget behandler fuldstændig flyvske og svært definerbare begreber som noget helt håndgribeligt, det er dét der gør teksten genial.

Tak for tekst.
Jeg er enig med overstående betragtninger. Små grammatiske fejl. Dobbelt-tjek især forholdsord.
Du skriver meget intelligent, og det elsker jeg, fordi det får min egen tarvelige hjerne til at arbejde lidt. Mange spændende verber - det er en skøn måde at få teksten til at flyde på. Du bruger også ofte passiv-sætninger, som fx i den fantastiske sætning "Hundrede dæmoner blev projiceret på den arme, udenforstående spidsborger." Men som mine med-kritikere også har nævnt, kan den slags få læseren til at glemme hvad og hvem det hele egentlig handler om, og selve læsehastigheden sættes faktisk ned.
(og - selvom den virkelig beskriver sindsbillederne i teksten - så er jeg ikke så vild med titlen, men det er vist mest fordi den giver mig associationer til halvgennemtænkte teenage-krimier)
Temaet er spændende - selvom vi kvinder er bange for at se os selv som hysteriske i mændenes øjne - og der er en god dualitet i den korte handling.

Giver det mening?
-E