Nu skriver jeg lige først her, da det kan være andre kunne komme i tvivl, især om
Dennis/Daniel misseren, kæmpe UPS.
Min fejl, undskyld.:-)
Jeg kan godt se pointen med den dualistiske forvikling, da jeg faktisk med vilje ville lade en del være op til læseren, samtidig med, at jeg fandt det meget nyttigt at kunne udtrykke Lulus tankestrøm. Den kaotiske nærmest paniske svada hun bombaderer sig selv med, er historien.
Min tanke er, at geografisk placering ingen betydning havde her, det eneste jeg synes jeg skulle have med var, at hun fysisk har sat sig på en trappeafsats, et transitområde. Lidt hævet over "verden", men meget udsat pga. faldrisikoen, - intet gelænder er nævnt.
Ville faktisk til at begynde med kalde historien: Afsatsen
Gik desværre væk fra den tanke...
Kan godt når jeg læser den igen se, at den på en måde er distraherende abrubt, kunne bruge en blødere afrunding.
Med hensyn til plottet, ja du har ret, det er gennemtærsket på alle leder og kanter. Synes dog selv jeg havde fundet en knap så benyttet sti denne gang. At vise en ung pige, der kæmper en kamp for at skjule sin seksualitet, som hun ser som noget utrolig ødelæggende.
Homoseksualitet er ellers meget accepteret, ja ligefrem in i mange miljøer. Hun er pakistaner, men historien fortæller det er en meget dansk/pakistansk familie, så hvor frygtelig hendes situation end er ville det jo nok været gået fint i den sidste ende.
Den beretter endda direkte fra katalystoren=Hanne at hun, måske endda hendes venner har set sandheden, de venter bare på, at hun viser dem respekt nok til at fortælle det selv.
Hun bliver endda fremstillet som en populær omgængelig person, tiltrækkende... alligevel ser hun ikke, at det faktum faktisk ikke er et problem men en force.