Det er et fint digt. Får mig bliver det lidt for uoverskueligt eftersom det stræber efter mange vidtforskellige billlede sprog såsom, hvordan du først beskriver stjernerne og så meget hurtigt går over til billygter. Jeg kunne nok tænke mig, at det måske blev delt lidt mere op og at det måske prøvede at fokuserer på et mindre område eller havde et langsommere tempo.

Fedt uddrag. Ja, der er mange tidspunkter, hvor man ser på andre mennesker og tænker, hvem er de? Hvad er deres liv? Tingen er, at vi går forbi så mange mennesker dagligt uden at vide, hvad der er sket i deres liv eller hvem de er.
Mvh.
Clara.

Tusind tak! Jeg vil også lige nævne, at dit digt minder mig meget om sestina genren, måske kender du allerede termen, men hvis du har lyst og er interreseret. så kan du måske slå det op på Poetry Foundation, det er dog engelsk og jeg tror ikke man selv kan skrive derinde, dog kan man læse masser af poesi og blive inspireret. De har massere inde for Sestina, min favorit er nok Reluctant Sestina

Jeg er godt nok nybegynder til have arbejdet, men du forklarer godt og velformuleret, hvordan det forgår, ikke kun med selve arbejdet men også med kollegerne og så tilføjer du lidt humor og liv til teksten.

Jeg har næsten ingen ord. Det var et fantastisk digt, jeg elsker, hvordan du gentager dig for både at fremme hvad der er vigtigt og for at virkelig fremme følelserne.
For mig virker det som et meget sårbart og dybt digt.

Jeg kan lide, hvordan du gentager dig for at fremme forståelsen og virkelig sætte et præg. Det får mig til at tænke på Reluctant Sestina af Sharon Dolin - et godt engelsk digt med gentagelser for virkelig at vise førelserne og hvad der er vigtigt.
Og så hvordan du ændrer skrive arten til slut, som noget der bryder kæden, det er godt.

Det er et meget rørende og ægte digt og jeg kan virkelig mærke dine følelser og tanker, selvom jeg blot er atten og selvom jeg ikke kan relaterer, synes jeg, at det er smukt skrevet.

Det er en spændende og nervepirrende historie, der fik mig helt ude på kanten af stolen, mens jeg omklamrede min telefon. Desværre sker dette også ude i verden, så man håber bare, at det ender godt.

Meget fin digt, hvor der bliver sat verbum, efter verbum, med kun ét komma i mellem. Det gør digtet hurtigere, mere intens og livagtig. Dog, ville man ikke kunne vide om det blev skrevet ud fra metafor, eller beskrev andet.
Din første tre ord gjord mig lidt forvirret.

Jeg kender ikke meget andgående digte, men jeg synes at den var flot. Den gav spørgsmål og tanker, som man skulle tænke over, på samme tid med at den virker original og uden de typiske, lette endelser, som nemt kan rime på hinanden = De ord der ikke giver et dybdegående digt. Dem har du undgået og har kommet med noget mere forklarende, fængende og tankevækkende.
Noget af din tekst virker dog meget sort og hvid. Digtet får verdenen og livet, lidt for indrammet. En smule for firkanantet. Der kunne være mange undtagelser eller forklaringer.

En dybdegående digt, som ikke kun “rimer let for at rime” med rigtige gode ordvalg, som skære én dybt i sindet giver empati, samt medfølelse med karakteren.
Jeg er dog ikke en ekspert inden for digte, men min personlig og uprofessionele mening, siger at den er rigtig god.

God kort histiorie. Ved godt at den skulle tages seriøst, men som en læsere med sort humor, begyndte det at boble i mig med latter. Selvom den var kort, var den interesant og uden de værste grammatiske eller - fejl med tegnsætningen.

Fin digt. Et lille strejf af humor ligger ind over, og en overraskende reference omkring kejserens klæder og hof.
Selv, da digtet var et meget sikkert digt, med nemme endelser, som alle få til at rime på hinanden, laves digtet af længere sætninger der gjorde det bedre, end et normal lille “børnerim”
Enkel, simpel, men god.

Virkelig gode beskrivelser, nye metaforer der uddyber stemningen, ens sansere og drager læseren med ind. Søgningerne bliver forkortet på de rigtige tidspunkter, så det går hurtigere og virker mere intens.
Der er nogle få (et par gange, færre eller ubetydeligt flere) steder, hvor der står: jo, eller det samme ord meget tæt op ad hinanden. Der kan man lave en variation i sit ord brug.
Novellen er dyb, med en mørk ende, der fænger godt. I det hele taget, fænger det hele :)
Det kan sagtens være relevant til emnet: midlertidighed (værktøj) dog stadig ikke med den største forbindelse ;)
PS. Jeg elsker at skrive selv, men jeg ved ikke hvordan man laver kursiv inden på fyldepennen.

Barsk og medrivende novelle.
Det kan være med vilje (hvad ved jeg) men det lader til at gå meget hurtigt, hvilket både kan give en spændende, men også forvirrende effekt.
Historien sætter ikke et meget stort tryk på “jeg” personen, men på helhedenn, vilket er en rigtig god ting.
Mange fine ord og gode metaforer.

Det er en rigtig godt beskrevet, med de mindste detaljer. Man får et indsigt i, hvad der forgår og hvem Anna er.
{Der kan (dette er slet ikke i øjenfaldende eller vigtig, men ligger i en lille ubetydelig detalje) være lidt mere beskrivelse omkring miljøet og hvordan personerne ser ud.}
Ude over den lille ekstra “fif” er din tekst og sprog virkelig god.
Glæder mig til mere :)

Normalt ville djævleordene være rigmeli indenfor en dialog i en tekst. Det vil derimod være mere interesant uden dem.
Der er mange: måske eller jo. I starten skrev du: “jeg følte mig nervøs” hvor man ikke behøvede: “følte”
Man kan også finde nogle punkter, hvor i stedet for: “duut, duut, duut” kunne stå: “ringede” eller “telefonen gav lyd” hvad du end synes.
I slutningen skrev du: “du ved de der ting”
Det giver en lille mening og man forstår, dog kunne sætningen beskrives anderledes.
Ellers, en god tekst, som kommer ind på et emne, man ikke møder hver dag :)

En dybtegående digt, der beskriver godt personens tanker og følelser. Der ligges ikke alt for meget tryk på én enkel ting, men derimod beskriver mange ting, på en gang, hvilket er en rigtig god forfatter og digteregenskab.
At starte en sætning med et ord, som var i den sidste sætnings slutning, giver mere intensitet og man kommer mere med.

En enorm interesant og godt beskrevet fantasy, hvor man får lidt godt fra alle hylder. Dog, er der nogle få gange, hvor beskrivelserne er for mange i en alt for kort sætning. Blandt andet er der nogle få i starten:
“Luften var kølig og frisk, og en blid brise blæste henover Nordstrand. Sommeren var for længst ovre og efterårets brune, røde og orange farver havde langsomt, men sikkert taget fat i træernes krone.”
Man kunne for eksempel: sætte et punktum og udskyde resten af beskrivelsen til en anden sætning.

I historien bliver der lagt meget på denne éne persons følelser og tanker. Omgivelserne bliver ikke beskrevet lige så meget. Der er også visse steder der i, hvor der mangler et komma, man skal bytte ordene om eller er lidt uforståeligt.
Af og til, bruges der nogle få “djævle ord”
Ikke mange og de er svære at komme udenom.
Det var en tris novelle, om en person, som ikke kunne vudere sine handlinger.

En god novelle, hvor der er mange sanseindtryk. I starten er det en “jeg” personsfortæller (og endda når jeg personligt, normalt ikke er så interresereeret i “jeg” personsforortællere, gjorde du den meget interessant) senere blev det en tredje personsfortællere. Dér kunne man også se, at den var skrevet godt.