Jeg sidder ved vinduet.
Ved vinduet, i månens skær.
Skær i øjnene, kigger ud.
Ud på gaden, det eneste der sker er.
Er, ludere, narkomaner og drankere der.
Der vader rundt, råber og skriger.
Skriger af hinanden, ikke andet.
Andet end stakler, der har det hård.
Hård, i deres hverdag, ude på dybt vand.
Dybt vand, hvor de ikke kan bunde.
Bunden er nået, givet op.
Opgivet, kan ikke bruges mere.
Mere det, at der bliver set ned.
Ned af rangstigen, til nederste trin.
Trin, et tilbage, så er det slut.
Slut, forbi, intet tilbage.
Tilbage til livet, kommer de.
De fleste ikke, de har kun.
Kun, deres sprut og narko.
Narko, er noget skidt, bare prøve en gang.
En gang for meget, jeg kan styre det.
Det, hører man gang på gang.