Sidder på sengekanten, kan ikke sove.
Sove, kan man snart aldrig.
Aldrig, er der fred, altid larm og ballade.
Ballade, med naboer der slås.
Slås og ikke kan enes, forstår ikke de bliver.
Bliver, ved med at leve, som hund og kat.
Kattepine, må det være, i stedet må de skilles.
Skilles, mens de er venner.
Venner, inden det bliver til had.
Had, til hinanden, kan ikke tåle synet.
Tåle, synet af den anden.
Den anden, glemmer gerne der var engang.
Engang, hvor de elskede hinanden.
Hinandens kærlighed, der må da have, været noget.
Noget, godt engang, hvorfor fandt de ellers sammen.
Sammen, dur de ikke mere, gå hver til sit.
Sit, eget liv, kom videre i hverdagen.
Hverdagen, de som regel glemmer.
Glemmer, den daglige trummerum.