Lytter i mørket, en råben.
Råben, og skrigen i natten.
Natten, er urolig, uhygelig støj.
Støj, skænderier, slagsmål, berusede.
Berusede, kvinder der ikke, kan styre sig selv.
Selv i natten, er der uroligt.
Uroligt, sidder jeg på sengen.
Sengen, er hård, mit ben bevæger sig.
Bevæger sig, modviligt uroligt.
Uroen, breder sig i natten, et råb bliver kvalt.
Kvalt, omtumlet ser jeg søvndrukken.
Søvndrukkent, ud i mørket.
Mørket et lys i natten, genskær fra månen.
Månen er fuld, angsten griber mig.
Mig, alene og forladt ingen ser.
Ser hvad der sker, et strejf af sorg.
Sorg, kigger ud i mørket ser intet.
Intet ser jeg, forstår de ting.
Ting, der er hårde, at skulle forstå.
Forstå, hvad mon der er derude.
Derude, i mørket en svunden tid.
Tid, der var engang.
Engang, den tid, der aldrig kommer igen.
Igen bliver det lyst, og der bliver stille.