Et lille digt kan finde vej
til mange lærdes penne.
Hvorfor så ikke et til mig,
der sidder lige her henne?

Jeg tænker, så det knager, men
der kommer ej en strofe.
Nu gik det hele galt igen,
her rimer ... katastrofe.

Det eneste der dukker op
fra mine mange drømme,
er andres rim - åh, rend og hop!
Jeg er vist ud' at svømme.

Jeg ville digte lidt mer' måske -
måske vel også lidt bedre.
Enhver kan med det samme se,
jeg går med lånte fjedre.

Jeg prøvede at finde på
en ny idé til rimet,
men alle med det samme så,
jeg selv ej dyrked' kimet.

Hvorfor mon jeg så bliver ved?
Jo, øvelse gør mester!
Sådan det i min barndom hed,
dertil min lid jeg fæster.

Hvis blot jeg føjer ord til ord
og flot på andre blæser,
så gør det heller ikke spor,
at ingen dette læser.

Hvis blot en enkelt holder ud
helt til den bitre ende,
så får den kække dette bud:
"Dig vil jeg gerne kende!"