Vi går mere og mere ind over grænserne hos
hinanden
og kommer ind i hovederne på hinanden
og lukker hinandens liv ned
med projektioner og kassetænkning om andre
som desværre bliver levende tanker i disse andre personer
( men ikke engang dette er officielt forklaringen og slet ikke anerkendt endnu)
Er vi bare blevet for mange mennesker på jorden
til at vi kan holde os adskilte psykisk fra hinanden
så vi ikke tromles ned eller går hen til projektet at sabotere os selv
både i forhold til selvkærligheden og relationer og selvets skyggemateriale
Eller er det simpelthen fællessamfundstroen på markedets konkurrence
og de mange sindsmålrettede reklamer der har brudt de sunde grænser i hjernen ned
sammen med perfektionismen
Når vi overvældes og får andre menneskers energier ind i hovedet
bruger vi år på at danne klubber, fx særlige sensitives klub
og det er da også fint nok
Min overbevisning er at det er netop denne overgrebs-grænseløshed der kommer ind i hovedet på
fx de skytter og mordere der laver skoleskyderierne blandt andet i USA
Man bliver jo desperat når man ikke engang imellem kan være lidt alene i sit
eget hovede
Det kontraherer, skaber frustration og aggression, som hos et dyr
For satan og helvede da også
Hvad skal man ellers sige der er dækkende når man er hjælpeløs
Det fortjener vist en gentagelse
For helvedes satan og helvede da også
Jeg skriver overhovedet ikke om skam i dette digt, nej nej da