Om natten når månen
og stjernerne kommer ud.
Som i nattens regn;
i længslens skybrud!
Ravnene kalder dag og nat.
I mørkets mulm, der er en skat!
Længslens forløsning bag de røde læber.
Som udbryder ord om kærlighedens skæbne,
i lyst i sagte støn.
Den hvide hud nænsomt kærtegnes,
for sjælden og kærkommen,
hver berøring regnes.
Sammen sætter vi vore lyst fri,
mens vi svæver til himmels
i lystige støn og skrig.
D