Her er jo blevet koldt omkring os
Og folk møder een med hårde øjne i biler og i Rema
Der er røget en rem af huden og trangen til irritation
Er der så få der bekæmper
Det der med at forløse sig selv, med berøring og rørthed
Er blevet en glemt kunst art og kaldes luksus
Jeg har så svært ved den kulde som indvandrerhadet har
Fået frem i nationen
Er det virkelig sådan at et moderne perspektiv bør
Danne demokrati...via et Os Imod Dem perspektiv
Er der ikke andre måder at danne samling og fælles fodslag på
Måske er Islam faktisk voksende i tilhængere fordi den tro
Giver ro igen i en verden i opbrud og et liv mest bestående af kaos fornemmelser
Hvem kan misforstå at folk behøver ro...og at religion altid har været
En vej dertil
Der er grunde til at Islam bliver stor og til at yoga er boomet
Vi kan ikke den stress mere uden hjælp, kære Mette Mink
Vi kan ikke klare mere
Selv om kalenderen er næsten tom får jeg åndenød og hjertet
Springer slag over blot jeg tænker på to aktiviteter jeg skal nå
Jeg siger jo ikke jeg konverterer til Islam, fru Mette Mink
Men den eneste mand der har smilet til mig i hele den sidste uge
Var en araber
Han skulle til fredagsbøn og jeg havde lige mediteret
Siddende i min bil
Jeg sad overfor den bolig karre som min voksne datter voksede op
I med mig og hendes mor
Naboen var tyrk og hentede med sin fiskestang fisk ude i Nordhavnen
Det var københavner dage, jeg var fotokunstner og forelsket i Aina
Hun er dansk selv om navnet er finsk
På mange måder blev hun mit livs kærlighed
Det er længe siden nu og vi er begge gift igen
Vi kaldte vores datter Stella Mari, fordi Stella Mare betyder
Stjernehav og det var så poetisk som sindbillede på vores globale
Bevidsthed