Som dukker på snor,
De bestemmer ikke spor,
lidelse og ingen retfærdighed,
illusion og ingen ærelighed.
Elendigheden er tyngende stor,
ligegyldigt hvor man bor,
ladt med smerte,
blot med blødende hjerte.
Ladt i kammeret og tryk af,
smerten i øjeblikket,
der stikker af.
Øjeblikket, der sætter fri:
Når kursen er sat mod Himmelrig'
D