Uden dusør falder
jeg
langsomt
fra hinanden
smuldrer
mellem fingrene
krakelerer
ansigtet
nåden gik forbi huset
forbi døren
jeg holdt mig inde.
Dagen er efterhånden
gammel
den leder efter
sin stjerne
sit natlogi
og sin seng.
Uden dusør
uden søvn
holder jeg natten i hånden
bag muren
her bor jeg
her er jeg
alene