Æret være du mester
og dit minde ligeså.
Når nu skæbnen tog dig,
fra mig så tideligt.
Bitterligt og alt for tideligt.
Næsten ikke til at bære,
men så mærker jeg dig i min sfære.
Vid at jeg holder fanen højt,
for dig, for os.
Selv når Verden,
er til på trods.
Jeg savner os, du og jeg:
Selvom du måtte tage i forvejen.
Så tror jeg bestemt,
at alt bliver godt.
Fordi du troede på mig
og viste mig vej.
Selv når det med livets tid,
bliver småt.
Den tid vi sammen delte,
er for mig en skat.
Af ære og visdom sat.
Selvom det smerter mig at sige:
"Til vi ses igen..."
Ved jeg at jeg i dig, har en evig ven.
D