Grænseoverskridende
og identitetstab
det skrøbelige menneske
bliver født
med rørende øjeblikke
af glæde
visner med alderdommen
i magtløshed
der parkerer alderdommen
på plejehjem
blandt sygdommene
demens
påvirket pårørende
fysisk og psykisk
slidt og udbrændt
søger sundhedssystemets hjælp
mens mit ergoterapeuthjerte
tager fat i deres hænder
i min frodige have
der rummer dem alle sammen
Hukommelsestab
nedsat initiativ
forvirrede
symptomerne på mine demente borgere
sidder i deres mundlammet kraft
de glemmer deres tidsrejse
husker kun
de mest graverede hændelser
nu lever de en anden historie
uden filter
jeg lever med deres nye fortællinger
jeg læser deres journaler
kommer i kontakt
med de unikke mennesker
der på trods af
deres begrænsninger
taler smukt om livserfaringer
i et øjeblik
hvor systemet trykker
på realitetssans
der vækker dem til livs
de falder i gråd
trøstende
smiler jeg
takket være min uniform
som opbevarer mine tårer
til stilheds moment
udveksler vi blikke
de smiler tilbage
med søgende favn
kys og kram
bliver en del af vores samtaler
idet forlader livet mine øjne
ligesom logikkens stemme
sidder ved min side
når jeg møder
mine kære demente borgere
jeg kalder dem
min egen