Jeg står foran et envejsspejl, de står bag
De står helt stille derinde, ser de mig ikke
Skriger så højt at mine lunger vil springe
Forstår ikke hvordan de bare kan stå der
Hvorfor kommer de ikke og hjælper mig
Mærker tårerne løbe ned ad mine kinder
Ser tomme øjne og udtryksløse ansigter
Presser mine hænder mod det kolde glas
I mit indre håber jeg på at glide gennem
Nå ind til dem og forsvinde i deres arme
Men jeg er fanget, på den forkerte side
Helt alene og fortabt i dette mørke rum