Dine læber
blå og forfrosne
er dødsstødet
til vores vintervals.
Åbner mine
blodsprængte øjne
og fornemmer
at du er længere borte.
Du forsvinder
i en tåge af december
med julelysenes skær
mod dine ryghvirvler.
Mine hænder
behandskede og tomme
knyttes langsomt
inden de giver slip.