Disse ord skriver jeg nu,
for at de skal komme ihu:
Når jeg endeligt dør er jeg fri.
Fri som fuglene på himmlen,
dog samlet i vrimlen.
Dog min Kærlighed til frænde aldrig dør;
den lever Evigt som den bør!
Til vi ses igen min søn, min mor, min far og min bror:
"Skønt vi ofte ej var enige. Vil det med tiden give mening."
I skal vide at skønt vi alle døden må lide,
skal vi alle ses igen og nyde at døden er glemt:
Som at miste sig selv i forelskelsen for at finde sig selv i Kærligheden.
Hil og Evig Sejr!
/Munin (aka. Daniel aka. D)