tabasco mit sind svinder bort
i det sekund det min tunge strejfer
en let smerte fylder min krop
sekund for sekund
bliver mit ansigt rødere
tabasco er kraftig
den flyder i årene på mig
jeg mærker den ikke
jeg ser den ikke
jeg føler ingenting
men pulsen dunker
bom bom bom
mit sind svinder længere ud
til sidst er følelsen i min krop helt væk
lidt som om jeg var død
et helt glas tabasco
en hel time der svinder bort
aldrig holder det op med at brænde
det brænder og brænder
og brænder lidt mere
og flammer op og brænder
i tusinder og tusinder
af måneder vil det brænde
som ild der brænder
i en hvileløs nat
og så tager smerten af
og min tunge og mit ansigt
er ikke længer rødt
og jeg tilhører igen min egen verden