Jeg tror ikke på noget længere,
Jeg håber ikke engang
Tro og håb er gode venner,
Men de synger en ukendt sang
Livet er blot en række,
Af ulykkelige tilfældigheder
Indimellem kan man brække,
Et stykke uden forventninger
Ikke alle er forundt at smage,
For det er ikke alle der kan nå
Som regel må man bare tage,
Hvad det nu er man kan få
Og ser man ind i spejlet,
Møder man skuffelsens blik
Man ved at man har fejlet,
Man ved hvad man aldrig fik
Jeg tror ikke på noget længere,
Jeg håber ikke engang
Tro og håb er gode venner
Men de kender ikke min sang