Otteogtyve år har mørket ført an
Med tag i mig fra min første tand
Otteogtyve år var smerte en ven
Den hiver mig mørke steder hen
Otteogtyve år har benene slæbt
Mens glæde varsomt blev dræbt
Otteogtyve år har øjnene grædt
Mit liv er som slag på skakbræt
Otteogtyve år i smertende gæld
Har levet i frygten, for mig selv
Otteogtyve år med dystre tanker
I en krop med mange skavanker
Otteogtyve år i et fastlåst sind
Med en piges tårer på min kind
Otteogtyve år i stærke håndjern
Glæde har aldrig føltes så fjern