Jeg er et lille sandkorn
mellem tusinde milliarder andre
på de langstrakte strande
der skyller op fra havet,
jeg tikker stadig i hjertet
fra universets urtid
i takt med hemmelighedens varme stjerne.
Jeg lever i mit eget efterår
og har ladt alt bag mig,
solgte alt og byggede op igen,
mit liv var lille,
og det er det stadig,
ligesom tanker flyver langt
og skaber nye horisonter.
Jeg er et lille sandkorn der aldrig græder,
fordi jeg ikke ved,
hvad jeg skal gøre ved gråden,
hvis den vinder.
Den er lige så farlig som min omsorg
for mig selv,
og døden der sidder i hjørnet
en tid igen og tigger.
Den flyder stadig med de fjerne floder,
der taber saltet i mit sind
på vejen op til mit ansigt.