Jeg mere vakler end slentre ned af sidegaden til hovedgaden
Jeg lever af for mange bajer, vejen og dagen
Falder altid i grøften
Har for længst mistet fornuften
Slår mig ned på en bænk der har set bedre dage
Den kigger på mig som vil den anklage
Blot fordi jeg driver den af dagen lang
Det korte og det lange er at jeg går armgang
Med mig selv, jeg har bare ingen steder at gå hen
Bænken er min bedste ven
Der er ugler i mosen og snaps i min mave
Meget andet har jeg ikke som bohave
Omk : De fine mænd letter på hatten, sure under deres låg
Jeg har sprut i blodet og brandert i min dagbog
Burgøjseriets kvinder kaster hvasse blikke og tisker
Så har de da noget at snakke om medens de hvisker
Forsøger at nyde solen og en salig bajer
Lige som i går og dagen før, alt er som det plejer
Jeg indtager livet i små bidder
Medens jeg iagttager verdens mange sider
Lever på minderne men jeg kan intet huske
Min profession er at tuske og fuske
Min hukommelse er hullet som en si
Har indtaget livet på Cafe Drømmenes utopi
Sidder helt stille og samler på nye minder
Længe før i forgårs har jeg glemt hvor jeg befinder
Det kan være svært at være te'
Jeg har prøvet det mange gange det er ikke svært at se
Min overfrakke er lurvet og min gang lunter
Jeg forestiller mig at jeg er munter
Der var engang og før det noget andet
Så vidt jeg husker, sådan ligger landet
Jeg havde vist en kone og indtægt
Nu er jeg dagdriver på aftægt
Jeg har været en farlig karl
På Cafe Christianshavns Kanal
Det er svært at være en eksistens
Jeg har forsøgt igen og igen imens
Jeg var vennernes ven den Store Bastian
Nu går jeg op og lægger mig Hans Christian
Jeg kapitulere og strækker våben
Jeg er en fri fugl, jeg har bare ingen steder at flyve hen