Skuespil, statist i denne verden
Grå silhuet, svæver lydløst forbi
Febrilsk i flugt væk fra smerten
Maske af smil skjuler det indeni
Bevæger sig rundt uden et mål
Mellem andre grålige silhuetter
Som møl mod lys, blikke af stål
Hjemløs skygge i mørke nætter
Hele livet har jeg spillet skuespil
Så hvem er jeg egentlig herinde
Her i min nedtrykte sjæls domicil
Er mit virkelige jeg, kun et minde