Jeg vandrer på et øde sted
Men her ynder ikke af fred
Skygger smyger sig omkring
Det ukendte står på spring
I en afkrog af sindets indre
Hvor intet, mørket forhindre
Mit sind er en spøgelsesby
Her fødes dæmoner på ny
Jeg ser når de hæver sig op
Af støv, silhuet uden en krop
Uden tunger, hvæser de ord
Borer sig ind, og sætter spor
Skærer gennem marv og ben
Er min egen, mand med leen
Lister langs spøgelsesgaden
Lever, men kun på overfladen
En virkelighed der kun er min
Med uhyrer skabt i fantasien
Mareridt er ikke kun i nætterne
I mørket venter silhuetterne...