man kan ikke tæmme en ræv
men hvis man kunne
ville jeg klippe dens negle
og have den siddende på skulderen
jeg ville være kendt som rævejohn i den by jeg kommer fra
som i øvrigt er en lille ubetydelige by med storhedsvanvid
som et endehul der tror det er blevet en mund
med tænder og det hele
de fleste jeg ville møde på gaden eller nede i brugsen ville hilse spørge hvordan det går
men jeg ved de ville snakke hjemme i stuerne over kaffen
han er ikke rigtig klog ham rævejohn
han er da meget harmløs sød mod børn og god ved dyrene
jeg synes det er dyreplageri
jeg tror han er morder
og pædofil
jeg ville være ligeglad
eller måske ville jeg faktisk nyde deres snakken og sladren
jeg ville måske anskaffe mig endnu en ræv
tæmme den og have den siddende på den anden skulder
så ville de sgu nok tænke at nu rabler det for ham
kan han ikke få rabies af alle de ræve
hvad fanden får de egentlig at spise
har du nogensinde været hjemme hos ham
han ryger sikkert hash
det er sgu pisseperverst med alle de ræve han render rundt med
psykojohn morderjohn bøssejohn rævejohn