Jeg spurgte engang en ven hvad han syntes jeg skulle blive hvis jeg skulle vælge et håndværk
Det var i en af de perioder i mit liv, hvor jeg led lidt af identitetskrise
Det gør jeg af og til
Lider
Min ven sagde at han syntes jeg skulle flytte til Bornholm og skrive krimier
Siden har jeg haft et billede inde i hovedet af at bo i et stort gammelt hus ned til vandet i Listed eller Årsdale eller Bølshavn
Huset har vi moderniseret og det er for det meste hvidt indvendig
Hver morgen sætter jeg mig ud i havestuen
Som er den yderste bebyggelse på huset og altså den der er tættest på vandet
Havestuen ligger praktisk talt på stranden som jeg altid fortæller venner der kommer på besøg fra København
Havestuen er mit værksted
Jeg arbejder som regel kun 2 timer om dagen
8-10
Resten af dagen går jeg rundt i en ulden sweater og skutter mig
Ikke fordi jeg fryser
Men fordi jeg synes det er hyggeligt
Jeg burde nok skrive mere end 2 timer om dagen
Men min kone har fuldtidsarbejde og husene er billige på Bornholm