En kold februar dag
blev en skrøbelig sjæl født
Den lille pige kæmpede
af mørket blev hun mødt
Fra fødsel var hun bagud
med minus på livets score
Vægten helt ud af balance
små håb er svære at spore
Hun blev svøbt i tæpper
lille og helt uden et forsvar
Men kulden fandt sin vej
og nu er minder alt hun har
Forældres kærlige arme
kunne ikke skærme for alt
Deres kærlighed gav liv
det lille hjerte banker halvt
Hun ved livet gør ondt
Må stoppe på et tidspunkt
Smerten brænder indeni
byrden vejer stadig tungt
Med vintermørke i sjælen
danser hun på visne blade
Hun har stækkede vinger
og smilende er trådt flade
Hun danser her lidt endnu
nærmest som i slowmotion
Bevæger hun sig rundt i livet
ført af sin ustabile emotion