Vejen til min
dødsfantasi
var lang
fyldt med
uforløst livskraft
i et ego vakuum
forekom det mig
rigtigt at sige farvel
i mit forviklede
og pladstrange
menneskebur så jeg kun
sorte snoede tunneller
evindelige
gentagelser
og plagsomme
blindgyder
men da du stod der
med din uforbeholdne
sorg dine
tunge tårer
parat med gule ranunkler
I dine brune sommerhænder
vidste jeg
fyldt med anger
at jeg måtte eliminere mit
tågesyn
tilintetgøre
min længsel
Leve for dig med dig
tak mit barn