I mellemrummet mellem liv og død
vokser overlevelsesmuskler
små arme og ben
af skind og knogler kæmper
i et glasburs
kuvøselys
hospitalsåndedrag
hvisler håb
rytmisk ud ind
skal leve
skal leve
iskolde døgn
med frosne hjerter
og døden som uindbudt
gæst til livsfest
der væves
usynlige tråde af
ultra sårbarhed og
stædig fighter styrke
i bagtæpper og
med ambivalens som
vuggegave
lever
de måske levende