Hun så snittet til at skære i sig selv
Hun troede det var acceptabel
Så kunne hun da mærke at hun var til
Det indre ville ud som en ventil
Hun flyttede maden rundt på tallerkenen
Brækkede sig for at mærke verdenen
Hendes parallel verden gjorde ikke så forbandet ondt
En flugt fra hendes knugende nervebundt
SoMe, Facebook, TikTok, Instagram og netværk
Skønt hendes spiserør er smadret må hun være stærk
Omk : Nøgne sind
Tag imod den hånd der rækker ud
Nøgne sind, vis ikke den anden kind
Sårede sind meld ikke afbud
Til det liv der forhåbentligt kommer
Den der rækker ud er ikke dommer
De siger at jeg skader mig selv, men jeg får det beder
Jeg cutter og sluger ting, jeg leder og leder
Sundhedssystemet modarbejder mig
Jeg skære, brænder og slår mig selv som en flugtvej
Jeg må mærke at jeg er til, knuden i maven skal gå væk
Jeg har så mange tanker, jeg må have et afbræk
Min mave gør ondt, jeg har kastet op siden onsdag
Jeg er svimmel, skjuler hvad der ligger bag
Det sortner og gulvet kommer mig i møde
Jeg bløder fra knæ og albuer, mine øjne er blodrøde
Akutmodtagelses personalet smiler venligt
Iførte kliniske kitler og arbejdspligt, alt er rent
En skræmt mor og en datter til samtale
Der er noget alvorligt galt, det er ikke svært at se
Moderens tåre, og datteren skal kaste op
Noget må ske for at få mareridtet til at holde op
Datteren taler udenom hun vil tilbage til sit netværk
Panikken, angsten og nedbrud hun går bersærk
Hvide kitler, panik og tvangs fiksering
Flere forbandede år med tvangs medicinering