Den dag
du tog mine hænder
huskede jeg
det der var glemt
Jeg sad
med stækkede vinger
da du kom forbi
du satte mig fri
Vi delte
vin og aparte utopier
med åbne øjne
blev vi tosomhed
Vi glemte
at huske at elske
vores fælles
splint øjet
Med tiden
blev løgne til sandhed
og magi til væbnet
verbal destruktion
Intet
kunne reddes alt
blev til lange
spøgelsesgange
Hvorfra
de vågne mareridt
holdt os fastklemt
til døden