Forkerte ben ud af den rigtige seng, på afveje
Gået forkert i byen, må overveje vores omveje
Vi ligger som vi har ret os to
Evigt liv så inderlig inkognito
Vi troede vi havde fundet noget der var evigungt
Men sandheden falder tungt
Vores liv blev taget på sengen
Taget med vold i bryllupssengen
Omk : I spejlet ser jeg et portræt der krystallisere
Et liv der er ved at afinstallere
Vi er gamle og træder i karikatur
Et sind der har ramt en mur
Målet er at dø ung, så gammel som muligt
Håber ikke at det er kropsumuligt
Vi har passeret vores zenis, vores akilleshæl
Under den rynkede huden er der en ung sjæl
Udsynet er blegnede og fremtiden bortgivet
Ingen kommer ud af livet i live
Når vores agenda kommer for en dag
Kæmpede vi da for en god sag
Kardinalpunktet krydsede vores koordinat
I morgen er der atter en nat
Der er et grænseland mellem galskab og forstand
Timeglasset løber tørt for sand, for en slagen mand
Der findes ingen ubesmittede sjæle
Vi så hellere tilværelsens tå, end hæle
Livets patina har grånet undertegnede
Fra de iberegnede blev vi de uegnede
Den konstantes interruptus ved en blind vej
Fri os for det onde, fri mig for mig
Vi tog tiden for givet, evigheden blev bortgivet
Er alderen der, på den anden side af livet
Vi bruger vores ugerninger som halvgjort gerning
To modificeret menneske kaster deres terning
Jeg blev lidt blodfattig, en tone lysere end bleg
Tilværelsen havde trods alt været en genistreg
Ude af syne ude af sind
Det er lettere at vise den anden kind
Blind passer til livet, nu besidder jeg denne viden
At du allerede var på den anden side, for 2 år siden
Jeg drog et lettelsens suk og så døde jeg
Endelig fred, for livets gemmeleg