Jeg holder mig til
lakoniske ytringer
med anspændt åndedræt
Jeg benytter mig af
kamæleon smil
der ikke generer nogen
Jeg sender
mystificerede blikke
der lover mere end de kan holde
Jeg undergraver
min egen intention med
falsk beskeden stilhed
Jeg forsøger at passe ind overalt
passer ikke ind nogensteder
fordi jeg er ingen
Jeg udsætter
afsløringen om hvem jeg er
hvad jeg i virkeligheden er
Jeg strækker
opmærksomheden så jeg
undgår ensomheden
Jeg udspænder tiden
for at komme væk
fra mit eget ubetydelige selskab