Vi er spioner
Kunstige mennesker
i en epoke af sten
Forklædte
med velkendte identiteter
søger vi kærlighedens
storhedsvanvid
et sted mellem granit og marmor
Et sted
hvor også hvilen venter
For vi er trætte
Syge af hverdagens kulde
og de altid kortere dage
hvor selv sangfugle
dræber og æder
deres egne
Vi ejer alle
det samme dyriske mørke
bag glatte smil af satin
Og ingen kan sove i nat