Jeg så et ansigt i vandspejlet
Da jeg rakte ud, kom bølgerne
Rev det bort, et bølgende smil
Stilnet spejlede det en ukendt
Et stykke af himlen sås i dybet
Uanset hvor jeg begik mig hen
Kunne det ikke genkendes igen
Regnen slog det ansigt helt itu
Hver dråbe, splittede det stille
Nu er det uden hjem og tilhør
Et bristet ansigt i vandets spejl
Det tilhører ikke længere mig