Sorgen rammer som en dump erkendelse
af altings forgængelighed
sætter sig som endnu en rynke
i ansigtets historie
Afskeden glider lydløst afsted
en dis med grå tyngde
indfanger en alvorstung vægtløshed
i kroppens hukommelse
Tak for dig og tak for dit
et farverigt lærred med sorte kulstreger
og skæve strøg hænger
på vores fælles væg
En usynlig gråd sidder fast
på indersiden af tunge øjenlåg
et stenhjerte
slår stille uden lyd