Jeg ejer stadig dine spøgelser
Og mærker dine dybe følelser
Som en kniv skærer i et æble
Skærer livet gennem et hjerte
De hvide genfærd du efterlod
Og det tomrum der opstod
Da du forsvandt ind i mørket
Blot en ensom silhuet i hjørnet
Det fjerneste hjørne i mit sind
Med tårer trillende på din kind
Stedet jeg ikke længere kan nå
Det med livet er svært at forstå
Fortidens spøgelser, genfinder
Min barndoms tavse minder
Ejer dine spøgelser hver og én
Bærer både dine og mine mén